Da min ældste søn var ti, var han for første gang i Groruddalen. Dengang boede vi i en patricierlejlighed på næsten 200 kvadratmeter i Oslos bedste velhaverkvarter (hans mor har penge). Han sad længe stille i bilsædet, mens vi kørte gennem dalen. Så kom det: »Far, hvordan kan nogen bo så grimt?« Og der er sandt nok grimt i Groruddalen, hærget som den er af efterkrigstidens betonbrutalisme.

Men det er altså i Groruddalen, at indvandrerne har valgt at bosætte sig. Her er 48 procent af befolkningen enten første- eller andengenerationsindvandrere. Langt over halvdelen hvis vi tæller tredje generation med. I enkelte dele af dalen er over 70 procent af befolkningen indvandrere, og 70 procent af indvandrerne kommer fra Afrika og Asien. De fleste af skolerne er domineret af indvandrerbørn. Der bor 150.000 mennesker i dalen.