AVDIJIVKA, UKRAINE – Har De nogensinde hørt, hvor gennemtrængende en storkalibret granat hviner, når den gennemskærer luften? Det er virkelig et helvedes hvin, der får blodet til at fryse til is. Derefter kommer en mægtig eksplosion, der ryster jorden. Og så rammer granatsplinterne med et tørt knald de malede jernhegn. Og allerede før denne knalden lyder, har De lyst til at trykke Dem ned i den kolde sne. Det er en refleks. Den indtræder, lige så snart De hører den uhyggelige hvinen.

Men delingsføreren med kodenavnet »Santa« fører mig rundt i sine stillinger og dukker ikke engang hovedet. På det har han i øvrigt blot en rød fez i stedet for en hjelm. »Det er kun den granat, der flyver forbi, der hviner,« forklarer han roligt. »Hvinet fra den granat, der er bestemt til mig, kan jeg ikke høre. Det er simpel fysik, min ven.«