Buddhismen startede som en asketisk klosterbevægelse, hvor munkene fulgte Buddhas vej mod forløsning ved meditation, etik og lærdom. Derfor har buddhismen, ikke mindst i Vesten, været opfattet som en »verdensfornægtende« religion, fokuseret på livsfilosofi og meditationsbaseret spiritualitet.

Men buddhismen er også big business. I Kina bugner antikmarkeder af gamle Buddhafigurer, mens templer nyder godt af indtægterne fra den nye turisme. Kinesiske milliardærer køber livsindsigt og god karma hos tibetanske lamaer, der til gengæld modtager konvolutter med kontanter og overdådige gaver, såsom dyre SUV-biler og hele landområder. I Thailand er salg af amuletter en betragtelig industri, for en god buddhist optjener god fortjeneste ved at have Buddha hængende om halsen, og donationer til bygning af templer og pagoder er en helt naturlig del af buddhistisk økonomi, som selv det jernhårde militærpersonel i Myanmar har tyet til for at afbalancere den fæle undertrykkelse med håb om hinsidig fortjeneste.