Abonnementsvilkår for Weekendavisen

 

Vilkårene er opdateret den 25. januar 2023, så de er tidssvarende til vores produkter.

 

Abonnementsvilkår

Nedenstående abonnementsvilkår gælder for alle abonnementer på Weekendavisen tegnet hos Berlingske Media A/S.

 

1. Aftaleindgåelse og kvittering

Når De tegner et abonnement, indgår De en aftale med Berlingske Media A/S, Pilestræde 34, 1147 København K (CVR-nr. 29207313). I forbindelse med tegning af et abonnement er det et krav, at De opgiver en gyldig e-mailadresse til Berlingske Media. Efter gennemført køb modtager De en kvittering via e-mail, som De bør gemme. Alle kontrakter og aftaler indgås på dansk og er underlagt dansk ret.

Abonnementet kan tegnes som en kombination af printavis og digital adgang eller ren digital adgang. Læs mere under pkt. 10.

De skal være mindst 18 år for at tegne et abonnement.

 

2. Løbende abonnement

Et abonnement er fortløbende og fortsætter, indtil det opsiges skriftligt eller telefonisk - se pkt. 3. Ved udløb af en abonnementsperiode forlænges abonnementet automatisk med en periode svarende til den foregående, medmindre andet er nævnt ved købets gennemførsel. Tilbudsperioder (herunder særlige rabatter mv.) kan ikke forlænges - ved udløbet af en tilbudsperiode fortsætter abonnementet til fuld pris.

 

3. Opsigelse

Deres abonnement skal altid opsiges ved direkte henvendelse til Berlingske Media. Dette kan ske telefonisk på +45 33 75 36 33, via weekendavisen.dk/mine-sider eller ved skriftlig henvendelse til kundeservice på kundeservice@weekendavisen.dk, se evt. pkt. 11. Manglende indbetaling eller afmelding af betalingsaftaler har således ikke retsvirkning som opsigelse af abonnementet uden kontakt til Berlingske Media.

Digital adgang (med eller uden e-avis):

De kan altid opsige Deres abonnement til udløbet af den indeværende abonnementsperiode. Ved årsabonnement kan De opsige efter fem måneders abonnement med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Kombination af printavis og digital adgang (med e-avis):

De kan altid opsige eller ændre Deres abonnement, og De er kun forpligtet til at betale for den periode, som Deres abonnement har været aktivt.

 

4. Fortrydelsesret

I henhold til forbrugeraftaleloven har De 14 dages fortrydelsesret. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor abonnementet begynder - dvs. den dag den digitale adgang starter. Ved alle typer abonnementer fratrækkes tilbagebetalingen det antal dage, som De har haft adgang til avisen - uanset om det er digital adgang eller levering af printavisen.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal De inden 14 dage kontakte kundeservice på tlf. +45 33 75 36 33 eller sende en e-mail til kundeservice@weekendavisen.dk.

 

5. Behandling af persondata

Oplysninger, De afgiver, når De tegner et abonnement hos Berlingske Media eller opretter en profil, registreres og behandles fortroligt af Berlingske Media. Personoplysninger indsamles i forbindelse med gennemførelse af køb og brug af vores produkter.

Berlingske Media anvender cookies. Se mere om indsamling og behandling af personoplysninger og privatlivspolitik på berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik.

 

6. Ophavsret

Alt indhold, der indgår i Berlingske Medias trykte udgivelser og digitale udgivelser, er udelukkende til personligt brug. Materialet er ophavsretligt beskyttet og må derfor ikke kopieres eller videregives. Print af digitale udgivelser må kun ske til personligt brug, og yderligere anvendelse samt eksemplarfremstilling kræver skriftlig aftale med Berlingske Media. Enhver redaktionel gengivelse eller kommerciel udnyttelse af materiale må kun finde sted med tilladelse fra Berlingske Media. Virksomheder må ikke printe eller formidle materiale til brug for virksomhedens medarbejdere eller til kommercielt brug hverken fysisk eller digitalt.

Se mere om ophavsret og vilkår for brug på berlingskemedia.dk/ophavsret-og-vilkaar.

 

7. Ansvarsfraskrivelse

Berlingske Media påtager sig ikke ansvar for tabt fortjeneste, driftstab eller andre indirekte tab, der måtte opstå som følge af manglende eller forsinket levering, tekniske fejl, behandling af data i forbindelse med betaling eller tab påført på anden vis. Vi fraskriver os tilmed ethvert ansvar for tab forårsaget af manglende opfyldelse af tekniske kravspecifikationer og supplerende vejledninger.

Berlingske Media er ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved købte produkter, herunder fejl i data m.v., med mindre det kan påvises, at fejlen kan tilregnes Berlingske Media som forsætlig eller uagtsom.

Aftalen er omfattet af Købelovens mangelsregler, som finder anvendelse ved forbrugerkøb.

 

8. Ændring af abonnementsvilkår

Berlingske Media har til enhver tid ret til at ændre nærværende abonnementsvilkår.

Ændringer vil blive varslet med mindst én måneds varsel og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Det er Deres ansvar at holde Deres kontaktoplysninger opdaterede (herunder e-mail), således at kommunikation fra Berlingske Media altid kan modtages. Vi sender servicemeddelelser ud via e-mail.

Gældende abonnementsvilkår kan læses på weekendavisen.dk/mine-sider.

 

9. Betaling

Betaling for abonnementet sker forud for hver abonnementsperiode. Ved overskridelse af den rettidige betalingsfrist pålægges der rykkergebyr på 100 kr. i henhold til Renteloven. Gebyret vil blive opkrævet i forbindelse med fremsendelse af betalingspåmindelse.

Hvis De ønsker at afvise en betaling eller har en indsigelse mod en allerede gennemført betaling, kan dette ske ved henvendelse til Weekendavisens kundeservice. I medfør af Betalingstjenesteloven har De desuden mulighed for at gøre indsigelse mod en gennemført betaling ved at rette henvendelse til Deres bank.

 

9A. Betalingsservice

Ved tilmelding til Betalingsservice benyttes Berlingskes Medias PBS nr. 01237934 og deb.grp.nr. 02542 samt Deres kundenummer.

 

9B. Faktura

De vil modtage Deres faktura via den oplyste e-mailadresse.

Hvis De ønsker at modtage Deres faktura med posten, pålægges der et faktureringsgebyr på 20 kr.

 

9C. Kreditkort

De kan vælge at betale med kreditkort (Visa, Mastercard og Dankort). Benytter De denne betalingsform, giver De samtidig tilladelse til, at betaling for nye abonnementsperioder automatisk bliver trukket på det kort, som De har benyttet ved oprettelsen af Deres abonnement. Betalingen bliver trukket i forbindelse med den nye abonnementsperiode. Hvis vi ikke modtager Deres betaling, lukker vi for Deres abonnement.

 

9D. MobilePay

Hvis De betaler med MobilePay, bliver betalingen trukket i forbindelse med start af ny abonnementsperiode. Hvis vi ikke modtager Deres betaling, lukker vi for Deres abonnement. Deres betalingsoplysninger håndteres udelukkende i henhold til Deres aftale med MobilePay.

 

10. Abonnementer

Berlingske Media udbyder følgende abonnementer for Weekendavisen:

Weekendavisen udkommer på alle fredage og kan leveres til de fleste adresser i Danmark.

For at få adgang til nogle digitale tjenester såsom videoindhold og podcast, er det påkrævet, at du accepterer cookies, idet vi har samarbejdspartnere, der anvender marketing og statistik cookies.