Hvorfor kan man komme til at grine lidt af en tyk bog om mos, nærmere: mossernes natur- og kulturhistorie? 

Fordi planten er så lille? Fordi man ikke kan forestille sig, at det er muligt at skrive 296 sider om det bløde grønne baggrundstæppe i skoven? Er der ikke andre og vigtigere ting i verden?