Dagen ifølge Jesper Vind

Velkommen til denne mandag i anden martsuge, hvor det varme forårsvejr – kan jeg godt love – ankommer til Danmark. Nyhedsbrevet skal handle om døde madrilenere, røde berlinere, Oscar-statuetter og statueværdige kvinder.

Vi starter i Berlin, hvor der i weekenden var en sympatidemo for Rote Armee Fraktion med bannere, der kaldte politiets jagt på tre tidligere RAF-terrorister for »statsterrorisme«. De udtrykte solidaritet med »RAF-pensionisterne« og råbte »Frihed for Daniela – Terroristen er systemet«.

Det er absurde synspunkter, for ransagningen af den arresterede Daniela Klettes lejlighed viste, at hun ikke var gået på pension, men lå inde med et større våbenlager. Politiet leder stadig efter hendes RAF-venner Burkhard Garweg og Ernst-Volker Wilhelm Staub. De har tilsyneladende boet trygt gennem mange år i bydelen Kreuzberg, kan man læse i dagens Die Welt.

Men sympatisører har og havde RAF over hele Europa, også i Danmark, hvor digteren Klaus Høeck i 1977 skrev hyldestsonetten »Ulrike Marie Meinhof«, og den har forlaget Gyldendal netop genudgivet.

»Det kan man da kalde forlæggeri med sans for aktualitet. Men hvad er mon motivet for at genintroducere den venstreradikale terrorapologi?« spørger en undrende Klaus Rothstein i Weekendavisen: »Hans politiske poesi skal vist være et ‘moralsk’ litterært argument for retten til at dræbe og øve terror. Men at hylde RAF-terroristerne bliver ikke anerkendelsesværdig systemkritik, bare fordi formsproget er sonettens. Den bliver kun til nyttig idioti på den venstreradikale terrorismes mølle.«

1. »Europas 11. september«

Og apropos terror … I dag bør alle europæere bære et sørgebind. Det er 20 år siden, at mobiltelefoner udløste ti rygsækbomber samtidig – klokken 7.40 – i flere af Madrids overfyldte myldretidstog. Bagmændene var islamister og 193 madrilenere døde, mens 2.057 blev såret i aktionen, der dengang blev kaldt »Europas 11. september«, men det er en begivenhed, der underligt nok er gået i glemmebogen, også delvist i Spanien, hvor El Pais i dag anfører denne pointe om terrorangrebet 11. marts 2004:

»Spanien kan ikke tillade sig at glemme det jihadistiske angreb af respekt for ofrene og ansvar for, at fremtidige generationer bliver oplyst.«

Ambulanceføreren Enrique Sanchez ankom dengang til Madrids hovedbanegård for at hjælpe og fortalte til pressen: »Toget var flænset op som en dåse tun. Vi ved ikke, hvem vi skal behandle først. Der er alle slags skader, mange er ramt i deres ansigter, lemmer er amputeret og knogler brækket.«

Allerede i 2004 fornemmede den danske DIIS-forsker Hans Mouritzen, at det med »Europas 11. september« ville blive en floskel: »I Europa oplever vi stadig os selv som danskere, tyskere eller spaniere, ikke europæere. Vi mangler en europæisk vi-følelse. Derfor opfattes et terrorangreb på et enkelt europæisk land ikke som et angreb på Europa,« sagde han til Information. 

Dét gælder desværre stadig i dag, bare se på Putins krig i Østeuropa, hvor europæernes solidaritet med ukrainerne er vigende, og i vores kollektive selvfornægtelse i Europa er vi mere optaget af, hvad der sker i USA end hos os selv. Amerikas »nine-eleven« står derfor også skarpere i erindringen end den europæiske pendant for 20 år siden.

2. Retfærdighed for Annette Bening

Apropos Amerika blev der i nat uddelt Oscar-statuetter i Dolby Theatre i Hollywood. Christopher Nolans Oppenheimer vandt syv statuetter, blandt andet for bedste film, bedste instruktør, bedste mandlige hovedrolle (Cillian Murphy) og bedste mandlige birolle (Robert Downey Jr.). Og så gik prisen for bedste kvindelige hovedrolle til Emma Stone for hendes rolle i komedien Poor Things. Det kan faktisk gøre denne nyhedsbrevsskribent lidt mandagsmuggen.

For Annette Bening havde fortjent prisen for sin overdådige portrættering af maratonsvømmeren Diana Nyad i filmen Nyad. Den er en forrygende fortælling om kvinden, der i sin ungdom slog mange rekorder over lange distancer, og som efter hun var fyldt 60 år besluttede at krydse det hajfyldte farvand mellem Cuba og Florida. Over 160 kilometer åbent hav mellem Havana og Key West og mere end to døgn i vandet, hvor der også er dødbringende giftarme og havstrømme, der kan trække ethvert menneske ud af kurs.

Diana Nyad er verdensfjern og selvoptaget i dette epos om viljens magt, »men karaktertrækket bliver i Benings naturlighed spillet med en afvæbnende humor, som tillægger den aldrende svømmer en kær uskyld«, skriver filmmagasinet Ekko i deres femstjernede anmeldelse af Netflix-filmen. 

3. Kvinder af sten

Og apropos kvinder brugte kulturminister Jakob Engel-Schmidt kampdagen 8. marts til at slå et slag for »flere kvindelige statuer i Danmark«. På Weekendavisen hilser vi det velkommen, at den gamle, stenede kunstform får en tiltrængt feministisk opdatering. Men hvilke kvinder kan formes i sten uden at forvitre, og hvem kan tåle mågelort og visnede blade, og hvem mon er lige så selvfølgelige i landskabet om 50 år som i dag?

Her er der ufatteligt mange, der trænger sig på, og jeg vil i dag og de næste dage statuere de bedste eksempler. Lad os starte med nogle, der er så oplagte, at de ikke behøver nogen nærmere præsentation eller begrundelse: politikeren Nina Bang, forfatteren Thit Jensen, samfundsdebattøren Agnes Henningsen, maleren Franciska Clausen.

Og skulle man ikke også rejse Elsa Gress i sten, »Danmarks eneste outsider af format«, som forfatteren Henrik Stangerup udtalte. Under Besættelsen var Gress tilknyttet Holger Danske, og efter krigen fik hun et stort og varieret forfatterskab. De røde hadede hende, fordi hun gik imod 1970ernes venstreorienterede tidehverv. Hun fortjener da en statue et sted i Danmark.

Der er også Borghild Hammerich, der sammen med sin mand udtænkte og tog det initiativ, som blev til De Hvide Busser. Manden, Carl, døde som fange i Shellhusangrebet og fik en mindeplade i Mindelunden, men Borghild blev glemt. Hun er imidlertid – ifølge historiker Jes Fabricius Møller – den person, der reddede flest menneskeliv under Besættelsen.

De næste dage vil jeg bringe flere kvinder i spil og slutte på fredag med en samlet forslagsliste. Send gerne forslag til min mailadresse jevi@weekendavisen.dk

Venlig hilsen
Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.