Dagen ifølge Jesper Vind

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

I dag er det præcis 60 år siden, at den russiske kosmonaut Aleksej Leonov blev det første menneske, der tog en spadseretur i rummet. Iført en rumdragt bevægede han sig ud i rummet fra rumskibet Voskhod 2. Senere deltog Leonov også i det historiske Apollo-Sojuz-projekt, hvor et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj i 1975 mødtes i en fælles bane om Jorden og sammenkobledes, så mandskaberne kunne besøge hinanden.

Det var en anden tid – som man siger – hvor der var fremskridtsoptimisme rundtom i verden, og dét kan man så dvæle lidt ved på en 18. marts 2025, hvor der allerede er sket store ting – og ventes at ske endnu mere – der kommer til at bestemme vores fremtid. Intet mindre.

1. Den permanente krig

I Mellemøsten er våbenhvilen fra januar mellem Israel og Hamas nu en saga blot. I nat angreb Israels flyvevåben flere Hamas-stillinger i Gazastriben, og det israelske militær siger, at offensiven vil blive udvidet med mere end luftangreb. 

Angrebene er en reaktion på Hamas' afvisning af at frigive flere israelske gidsler og acceptere israelske forslag til den permanente våbenhvile. Ifølge en israelsk militærtalsmand var angrebene rettet mod Hamas-kommandanter på mellemniveau samt infrastruktur. Men ifølge det palæstinensiske sundhedsministerium, der er kontrolleret af terrororganisationen Hamas, blev mindst 200 civile, især kvinder og børn, dræbt ved angrebene. Situationen opdateres løbende af Politiken her.

De israelske angreb fandt sted i samråd med USA, og det viser, at Trumps USA og Netanyahus Israel i tidens vigtigste konflikter støtter hinanden loyalt. I sidste måned stod Israel således side om side med USA, da man i FNs Generalforsamling afviste den europæiske resolution, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine. Her befandt USA og Israel sig i den samme tvivlsomme stemmeblok som Rusland, Kina, Belarus, Ungarn og slyngelstaten Nordkorea.

2. Anerkendelse af russisk Krim?

Apropos krigen i Ukraine har Trump og Putin aftalt et telefonmøde i dag, og samtalen forventes at skulle finde sted lige over middag amerikansk tid. Den skal handle om Ukraines fremtid og en mulig våbenhvile, men ellers kender man endnu ikke så meget til dagsordenen. 

Den ukrainske udenrigsminister, Andrij Sybiha, er dog optimist. Han tror på, ifølge Reuters, at Ukraine kan opnå »en retfærdig og varig fred«, mens Trump er præsident. »Forhåbentlig vil vi få klarhed efter Putin og Trumps samtale,« siger han. Det beretter Berlingske, der løbende opdaterer om Ukrainekrigen her.

Man må håbe, at Sybihas optimisme ikke bliver gjort til skamme, men man kan godt blive bekymret over, at det amerikanske netmedie Semafor i dag oplyser, at Trump på telefonmødet med Putin overvejer at anerkende Krim som russisk territorium. Halvøen var det første område, som Putin erobrede i Ukraine. Det skete helt tilbage i 2014.

Nu må vi se, hvad dagen bringer, men det er i øvrigt også 85 år siden i dag, at Adolf Hitler og Benito Mussolini mødtes i en jernbanevogn ved Brennerpasset for at planlægge Europas fremtid. Kort efter, den 9. april 1940, invaderede Nazityskland Danmark og Norge, og i maj 1940 angreb Tyskland så Benelux-landene og Frankrig. Den 10. juni trådte Italien ind i krigen, og kort efter faldt Frankrig.

3. Ny æra for Tyskland

Apropos Tyskland er der også her et historisk møde i dag. I Berlin mødes parlamentet for at beslutte den største oprustning i mands minde. Avisen Bild omtaler det som den »dyreste afstemning nogensinde« og en »ny æra for Tyskland«.

Det handler om, at den kommende regering mellem det konservative CDU/CSU og det socialdemokratiske SPD vil ændre den tyske grundlov ved reelt at afskaffe den kontroversielle »Schuldenbremse« (gældsbremsen) og optage mellem 1.000 og 1.500 milliarder euro i gæld (ja, De læste rigtigt).

Det har de fået De Grønnes ledelses støtte til, og dermed har man tilsyneladende opbakning fra to tredjedele af parlamentarikerne i Berlin til at ændre grundloven – for at kunne ruste Tyskland militært op og i det hele taget ruste sig til den nye verdensorden, hvor Europa står alene uden USA.

Den billion-store kredit, der skal stemmes om i dag, består af mindst 500 milliarder euro til militæret og støtte til Ukraines frihedskamp. 500 milliarder euro over de næste 12 år til tysk infrastruktur. 100 milliarder euro til at opnå klimaneutralitet inden 2045.

I Forbundsdagen begyndte debatten her til formiddag, og den ventes at vare flere timer. Den kommende kansler Friedrich Merz er ikke helt sikker på at have det nødvendige flertal. Flere af hans egne CDU-medlemmer har allerede annonceret deres åbne modstand mod gældsplanerne, og den debat kan følges på Der Spiegel.

Der bliver således noget at følge med i. Hvis Aleksej Leonov stadig var ude i rummet, burde han i dag finde sig et roligt sted at iagttage Jorden – og ellers tage popcornene frem ...

Venlig hilsen 
Jesper Vind