Mandag. Hurra for det grønne på »den uundgåelige mandag«! Både når det handler om irere og vore nordatlantiske landsmænd. Men hold også øje med tyskerne i denne dramatiske uge. Her er ...
Dagen ifølge Jesper Vind
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.
Kære læser
Hvis man har brug for at blive mindet om, at man ikke er den eneste, der hader mandage, har musikhistorien et overflødighedshorn af sange. Men hvilke er de bedste? Det har jeg – i mangel af en velfungerende hjerne mandag morgen – spurgt en kunstig intelligens om, som svarer:
»Hvis jeg skal skære det ned til de tre bedste sange om mandage, vil jeg vælge: 1) 'Manic Monday' – The Bangles (1986). En ikonisk 80'er-popklassiker om, hvor hårdt det er at komme op og afsted mandag morgen. 2) 'I Don't Like Mondays' – The Boomtown Rats (1979). En af de mest berømte sange om mandagslede, både catchy og dyster. 3) 'Monday, Monday' – The Mamas & The Papas (1966). En smuk 60'er-hymne, der både fejrer og beklager den uundgåelige mandag.«

1. En smule irsk
En af mine gode udenrigskollegaer sagde her til formiddag, at »der jo ikke er sket en skid i weekenden«, så jeg vil fortsætte dette nyhedsbrev med at fokusere på selve dagen, den 17. marts. Det er jo intet mindre end Sankt Patricks-dag, som fejres den 17. marts af irere verden over.
På »den grønne ø«, som Irland kaldes, går de selvfølgelig agurk med Guinness og Kilkenny, og i USA bliver dagen også traditionelt fejret af de mange med irske aner. For eksempel i Chicago, hvor floden Chicago River bliver farvet grøn. I København har man også en »St. Patrick’s Day Parade«, som er for alle, der klæder sig grønt og føler sig en lillebitte smule irsk i dagens anledning, jævnfør mottoet »Everybody's Irish on St. Patrick's Day«.

Ellers kan man jo hylde sine nærmeste med en klassisk irsk hilsen: »I must have the luck of the Irish to have you as a friend!«
2. Statsforbundet Danmark?
Apropos den grønne ø har vi jo »det grønne land«, som Erik den Røde ifølge de islandske sagaer »opdagede« omkring år 980. Han ville gøre stedet attraktivt for potentielle bosættere, selvom store dele af Grønland var dækket af is. Dog var klimaet dengang en smule varmere, og der var grønne områder i de sydlige kystområder.
Men hvordan skal danskerne og grønlænderne leve sammen fremover? Her kan man i dag læse et friskt forslag i Altinget, der vil erstatte rigsfællesskabet med »et statsforbund af tre ligeværdige stater«. Forslaget kommer fra forhenværende ambassadør Claus von Barnekow fra Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, der pointerer, at grønlændere og færinger udgør et folk i selvbestemmelsesrettens forstand, og han minder om, at Grønlands tidligere landsstyreformand Lars Emil Johansen i 1992 sagde: »Jeg kunne måske engang tænke mig en slags forbundsstat: Danmark, Færøerne og Grønland, men der er vi langt inde i det næste århundrede.«

Og det er vi så nu, anfører Barnekow:
»Er det ikke tid til at erstatte rigsfællesskabet med statsfællesskabet? Et statsforbund bestående af tre selvstændige og ligeværdige stater med blandt andet fælles kongehus, et ministerråd til at træffe beslutning om fælles anliggender, et nyt landsting, fælles forsvar i Arktis og Nordatlanten med mere,« skriver eksdiplomaten. »På denne måde undgås, at Grønlands og Færøernes forudsete selvstændighed ad åre måtte resultere i et sikkerhedspolitisk tomrum, nu hvor præsident Trump er i gang med en nedbrænding af det internationale statssystem.«
3. Wir waffen das!
Man kunne selvfølgelig også omdanne rigsfællesskabet til en forbundsrepublik, ligesom tyskerne har. Den statsform består af 16 delstater – kaldet »Länder« – og så kunne »Forbundsrepublikken Danmark« have tre delstater, eventuelt fire eller fem, hvis Jylland eller Bornholm også vil være selvstændige.
Nå, men tilbage til Tyskland, hvor der rigtig sker ting og sager, og hvor den kommende uge bliver en skæbneuge for det nylige parlamentsvalgs vinder, den konservative Friedrich Merz (CDU/CSU).
Merz har allerede aftalt at danne regering med socialdemokraterne (SPD), men for at få penge til at føre politik for skal de i denne uge have vedtaget en gældsfinansieret hjælpepakke i begge parlamentets kamre, Forbundsdagen og Forbundsrådet. Pakkens størrelse er monstrøs, reelt over 1.000 milliarder euro, og dens vedtagelse kræver en reformering af den forfatningssikrede gældsbremse, som igen kræver to tredjedeles flertal.

Dramaet kulminerer måske i morgen, når Forbundsdagen skal stemme om den store gældspakke til infrastruktur, klima og især oprustning af militæret. CDU/CSU, SPD og De Grønne er enige, og i teorien burde flertallet være sikret, men flere medlemmer af CDU/CSU har meddelt, at de stemmer imod. Det skriver avisen Der Westen.
Bliver forslaget vedtaget, skal Forbundsrådet – delstaternes repræsentation – stemme om det samme på fredag, hvor stemmerne fra Bayern endnu ikke er på plads, fordi CSUs koalitionspartner, regionalpartiet De Frie Vælgere, yder modstand.
Jeg vil krydse mine pølsefingre for, at det går godt for Merz med at få finanserne på plads til den tyske oprustning. Jeg vil sige som tidligere kansler Merkel: »Wir schaffen das.« Men hvis det står til den kommende kansler Merz, bliver det nye tyske motto måske snarere: »Wir waffen das!«
Venlig hilsen
Jesper Vind
Del: