På en kølig oktoberdag i 1945 ankom kaptajn Alf Marbjerg til et nyligt høstet markområde ved Gjerrild på Djursland. Foran ham lå Benzon Gods, hvor det havde ligget i snart 400 år. I det nordlige hjørne af grunden stod hovedattraktionen: en treetagers højrød murstensklods, udstyret med et blåligt tårn og omringet af sin helt egen voldgrav. 

Den gamle slotsbygning var perfekt; nem at bevogte og langt fra større byer. Marbjerg sendte snart et telegram til København: »Alt Iorden til Indkvartering 150 Mand og 50 Kvinder Omgaaende.« Alt var klar til, at han kunne etablere en lukket fængselslejr for flygtninge. Hans arbejdsgiver hed Dansk Røde Kors.