I foråret 1495 var Frankrigs Charles 8. godt i gang med at invadere Italien, da hans armé blev voldsomt angrebet af en hidtil ukendt sygdom: syfilis. 

Man har længe diskuteret, hvordan sygdommen pludselig opstod nærmest ud af det blå og bredte sig i Europa. Christoffer Columbus var netop vendt hjem fra Amerika, og en teori er, at søfolkene havde bragt sygdommen med sig. Samtidig har man fundet knogler med læsioner, der kan tyde på, at man i Europa har bøvlet med syfilis helt tilbage i Middelalderen. 

Ved Max Planck-instituttet for Evolutionær Antropologi i Leipzig har man nu analyseret ældgammelt amerikansk knogle-dna. Det lykkedes at udtage fem såkaldte genomer, altså fem forskellige stykker arvemasse, som stammer fra den familie af tropesygdomme, som syfilis er en del af. 

Ifølge forskerne bekræfter dette fund, at syfilis i et tidligt udviklingsstadie har eksisteret i Amerika længe før Columbus’ tid og sandsynligvis har været forløber for den version af syfilis, vi kender i dag. Man ved også, at der var et voldsomt amerikansk udbrud af netop disse tropesygdomme sidst i 1500-tallet, hvilket støtter teorien om, at Columbus kan have bragt syfilis med sig over Atlanterhavet. 

Syfilis er forårsaget af bakterien Treponema pallidum. Foto: Scanpix
Syfilis er forårsaget af bakterien Treponema pallidum. Foto: Scanpix Scanpix

Diskussionen om, hvordan og hvornår syfilis kom til Europa, er dog endnu ikke lagt ned, og næste skridt bliver at analysere de sygdomsgenomer, der måtte findes i de europæiske middelalderknogler.

 I 2023 blev der registreret 649 nye tilfælde af syfilis i Danmark, men heldigvis er vi blevet gode til effektivt at behandle sygdommen, før den når at gøre skade.

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Nature, 18. december