Dagen ifølge Pernille Stensgaard

Kære læser

Natten har ikke fostret nye voldsomme dramaer, »kun« er Frankrigs regering væltet, og i Sydkorea slås man – på ord – om præsidenten skal for en rigsret, anklaget for forræderi. 

Velkommen til nyhedsbrevet og en ny dag. Lad os springe direkte ud i den.

1. Store politiske dyr orker ikke mere

Skidt nyt for Socialdemokratiet. Herlevs populære borgmester gennem 13 år, Thomas Gyldal Petersen, en formidabel stemmesluger, smutter også.

Thomas Gyldal Petersen, 49, siger til Ekstra Bladet, at han er træt og slidt og vil helt ud af politik.

Og ups, så skal han også forlade sin post som næstformand for Kommunernes Landsforening. Den fik han for kun 28 dage siden, da en anden socialdemokratisk borgmester, Jacob Bundsgaard, overraskende trak sig som borgmester i Aarhus.

Han forsvinder i hælene på Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (det gør ikke så meget, må partiet mene, siden man resolut og spektakulært ombyttede hende med Rosenkrantz-Theil.) Ud over i Aarhus stopper borgmestre i Brøndby, Holstebro, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Fredericia og Aalborg.

De ni afgående socialdemokratiske borgmestre følges af otte Venstre-borgmestre, en SFer og en konservativ, så trætheden er udbredt og mødes hen over midten af dansk politik.

Hvad sker der?

Uden helt at vide hvorfor kommer jeg straks til at tænke på den mystiske elefantdød i 2020, da 350 elefanter faldt om i Botswana. Et forskerhold er kommet frem til, at blågrønalger forgiftede vandhullerne og tog livet af elefanterne, skriver The Guardian. Forskerne advarer om, at det samme kan ske for alle andre dyr ved vandhullerne, fordi klimaet forandrer sig med hyppigere skift fra meget tørt til pludseligt meget vådt vejr, hvilket fremkalder algerne.

2. Den danske malkeko er på ingen måde hellig

Lærte vi ikke i biologi, at koens fordøjelse er noget af det mest utrolige? Ikke færre end fire maver arbejder sammen om at forgære, sortere, findele og nedbryde foderet.

Nu begynder landbruget at pille ved maverne. Det vil få omfattende konsekvenser for klimaet og for dyrene, når et nyt antibøvsestof, kaldet Bovaer, blandes i foderet.

I Storbritannien anklages Arla for at spille hasard med dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. En shitstorm har rejst sig med opfordring til boykot, og på videoer står folk og hælder mælk i toilettet. Og i Danmark bliver det snart lovpligtigt for landmændene at bruge Bovaer, fordi det nedsætter dyrenes skadelige udledning af drivhusgassen metan med 27 procent.

»Mit bedste bud er, at det inden 2030 vil være muligt at reducere udledningen af metan fra malkekøer med 50 procent,« siger Peter Lund, sektionsleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, AU, i Jyllands-Posten.

Fantastisk tanke, uanede perspektiver. Med en halvering af køers udslip vil alt ændre sig. Så kan vi fortsat spise oksekød og oste, drikke mælk og spise yoghurt, mens landmændenes CO₂-afgift på køerne vel må dale til det halve. Helt klassisk tilpasser man koen til vores behov, ikke omvendt.

I Maskinbladet afviser Arla »fuldstændig« frygten for, at stoffet skulle skade dyrene og påvirke deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet. Alle relevante fødevaremyndigheder har godkendt det.

Hvorfor så denne modstand?

For køerne er det dårlige nyheder, for stoffet fungerer bedst i stalde, hvilket vil få flere landmænd til at holde endnu flere malkekøer inde. I forvejen lever 75 procent hele deres liv i stalden.
Forskere fra Aarhus Universitet konkluderer i flere rapporter, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om stoffet til at sige, hvordan det påvirker dyrevelfærd.
Og så er der klimaet: »Det grundlæggende problem med Bovaer er, at det er med til at fastholde den intensive husdyrproduktion, landbruget har i dag, i stedet for at omstille til mere klimavenlige fødevarer,« siger Daniel Hauberg fra Danmarks Naturfredningsforening.

Vi kunne selv løse problemet ved at halvere vores forbrug. Måske opfinde et hvidt kemisk pulver, der nedsatte vores lyst til kød og mælk?

3. Jubelår: Penge har vi nok af

For enden af regnbuen ligger Danmark badet i guldmønter. Selv uden Novo Nordisks bidrag er væksten dobbelt så høj som det europæiske snit, men danskerne tøver. Vi skulle tage at bruge dem, mener Danske Bank i en ny analyse. Men vi er tyngede af verdenssituationen, og igen venter vi på Trump: »Der skal nok et lettelsens suk til, før danskerne for alvor begynder at bruge af deres formuer og højere realløn. Det kunne være en fredsaftale i Ukraine, eller at det viser sig, at de europæiske bekymringer over Trump bliver gjort til skamme, og det håber vi meget på,« siger Tore Stramer fra Dansk Erhverv i Politiken.

I går bad jeg læserne om navne til det kommende verdensarvcenter ved Roskilde Domkirke, fordi »center« er et fladt og trist ord. Selv Roskilde Universitetscenter har droppet det og hedder nu bare Roskilde Universitet. I samme minimalistiske stil foreslår en læser simpelthen at erstatte center med »museum«. En anden, Lise Olsen, foreslår navnet »Margrethe-huset«, fordi det ville være »smukt med forbindelsen bagud historisk og med det in mente at vores sidste regent ad åre skal stedes til hvile der«. Kaj Smedemark foreslår »Millenniumfortællingen« eller »Tusindårsfortællingen«.

Nemt er det ikke. Kære læsere, send gerne poetiske eller prægtige forslag til mig: pesd@weekendavisen.dk.

Venlig hilsen
Pernille Stensgaard