Dagen ifølge Jesper Vind

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Det er fredag, og vejret i Danmark er ikke værd at skrive hjem om. Og dog: Weekendavisen er i dag udkommet med to artikler, der hver især perspektiverer vejrets virkning. Dels skriver Poul Pilgaard Johnsen om orkanen i 1999, som i løbet af få timer dræbte syv, kvæstede 800 og efterlod en regning på 13 milliarder kroner. Desuden skriver Malene Jensen om kampen for at sikre huse og andre værdier imod oversvømmelser. 

2024 er nemlig godt i gang med at blive det vådeste år, siden DMI begyndte at måle vejret, og Brancheorganisationen for Forsikrings- og Pensionsselskaber oplyser, at der sidste år blev brugt tre milliarder kroner på erstatninger og genopbygning af huse, der blev ødelagt af vildt vejr. 500.000 danske boligejere er i risiko for at få problemer med vand i deres hjem. 

Jeg kan i øvrigt ikke selv huske orkanen i 1999, fordi det var en fredag, og jeg var til en julefrokost, hvor jeg fik for meget at drikke. Der var mange, der dengang havde tømmermænd bagefter.

1. Trump »takker«

I USA bruger mange thanksgiving – som var i går – til at skeje lidt ud. Ikke bare med overdrevet kalkunindtagelse, men også med politiske budskaber. Ikke mindst Donald Trump, der ifølge TV 2 Nyheder sendte denne hilsen på sit sociale medie, Truth Social:

»Glædelig thanksgiving til alle, heriblandt galningerne på den yderste venstrefløj, der har arbejdet så hårdt på at ødelægge vores land.« Det har afstedkommet mange reaktioner, blandt andet hos det liberale medie The Daily Beast, der ser det som »en klassisk sindsforvirret hilsen«.

Ved thanksgiving i 2023 langede Trump ud efter »kommunister, fascister, marxister, demokrater og RINO's« – de sidste er »Republicans in name only«.

Men Joe Biden er stadig præsident lidt endnu, og han skrev i aftes på mediet X: »Jeg ønsker, at vi bruger øjeblikket til at tage en pause fra vores travle liv for at fokusere på det, der betyder mest: vores familie, vores venner, vores naboer.«

2. Jødehad i Berlin

Gode naboer er man i stadig mindre grad i Berlin. Her florerer antisemitismen igen, viser en ny statistik, og Berlins politipræsident Barbara Slowik advarer nu om »antisemitiske farezoner« og råder både jøder og åbent homoseksuelle personer om at være ekstra forsigtige, især i kvarterer med en overvejende arabisk befolkning som Neukölln, Kreuzberg og Wedding. Det skriver avisen Die Welt.

Rapporten fra det berlinske Forsknings- og Informationscenter om Antisemitisme dokumenterede 1.383 antisemitiske hændelser i første halvår af 2024, hvilket cirka er en fordobling i forhold til 2023.

Hændelserne spænder fra hate speech på SoMe og gaden til direkte voldelige angreb. I gadebilledet bliver det mere almindeligt at se graffiti med teksten »Død over jøder«, støtteerklæringer til Hamas og antisemitiske karikaturer nær synagoger. Flere demonstrationer med antisemitisme er blevet dokumenteret i den tyske hovedstad, herunder 96 protester med tilknytning til islamistiske eller venstre-antiimperialistiske grupper.

Molotovcocktails er også blevet kastet mod det jødiske samlingssted Kahal Adass Jisroel i Berlin-Mitte, og jødiske institutioner, skoler og sportsforeninger som TuS Makkabi er under konstant politibeskyttelse.

Sigmount Königsberg fra Berlins jødiske menighed fastslår endelig i Die Welt: »Der findes i praksis ikke længere noget åbent jødisk liv uden politibeskyttelse.«

3. Valg af Taoiseach og Dáil Éireann

I dag går irerne til valg, og på »den grønne ø« føler man sig i mindre grad på den grønne gren. Det er især stigende priser og problemer med indvandringen, der optager sindene forud for valget.

For fire år siden var det landets venstrenationale parti Sinn Féin, der fik fleste stemmer ved valget til Dáil Éireann, parlamentet i Dublin. Sinn Féin, der tidligere var terrorgruppen IRAs »politiske arm«, fik dog ikke del i regeringsmagten. Den gik i stedet til landets to konservative partier Fine Gael og Fianna Fáil, som indgik en historisk koalition med det grønne parti. Det skriver NRK.

Målingerne forud for dagens valg giver både Sinn Féin, Fine Gael og Fianna Fáil 20 procents opslutning i meningsmålingerne. Og mens De Grønne ventes at gå tilbage, er der meget, der tyder på, at uafhængige kandidater, som har kampen imod indvandring som mærkesag, vinder frem denne gang.

Også de etablerede partier foreslår forskellige stramninger i udlændingepolitikken, skriver NRK.

Landets nuværende premierminister er 37-årige Simon Harris fra Fine Gael, der har bestridt posten siden april i år, hvor han afløste Leo Varadkar som »Taoiseach«, der er det irske ord for chef, og som siden 1937 har været den irske regeringsleders officielle titel.

»Dia deireadh seachtaine!« siger irerne, når de ønsker god weekend!

Venlig hilsen
Jesper Vind