I november indgik universiteterne sammen med de seks største private, forskningsfinansierende fonde en aftale, der fremover skal sikre et mere fleksibelt økonomisk råderum og en mere bæredygtig økonomi på universiteterne. Dette kan blive en milepæl for videnskaben i Danmark. Aftalen betyder kort fortalt, at der sammen med hver forskningsbevilling følger et større beløb end tidligere til dækning af universitetets afledte udgifter ved forskningen.

Men hvis det skal lykkes universiteternes ledelser at løfte aftalens ambition om at styrke kvaliteten på tværs af alle hovedområder i forskningen, er det nødvendigt, at de bruger anledningen til at stoppe op og gør sig grundige overvejelser om, hvordan de nye rammer for forskningsfinansieringen kan styrke kvalitet frem for kvantitet. For når det angår videnskab, er mere ikke nødvendigvis bedre.