Putin snakker hele tiden om Lenin

Søndag den 21. januar var det nøjagtig 100 år siden, at den sovjetiske statsleder og verdensberømte, marxistisk-revolutionære teoretiker Vladimir Iljitj Lenin døde i sin datja Gorki syd for Moskva.

Rundt om i hovedstaden og Ruslands øvrige storbyer må man imidlertid se langt efter noget, der blot kunne minde om hyldest- og mindeparader, hvilket skyldes de senere års betydelige omvurdering af Lenins arv.

Manden, der ledte Sovjetunionen i de første spæde år, var længe en afholdt skikkelse, ikke tynget af samme beviseligt brutale gerninger som efterfølgeren Josef Stalin, der regerede frem til sin død i 1953.

I 2017 viste en repræsentativ undersøgelse foretaget af det uafhængige meningsmålingsinstitut Levada, at mens mere end halvdelen af russerne stadig betragtede Lenins bidrag til historien i et positivt lys, mente kun hver femte, at Lenin havde haft en negativ betydning.

Vladimir Putin, der snarere end Sovjetunionen har tsartiden som sit forbillede, har i sit præsidentskab formet et andet, mere dystert billede af Lenin, som han ofte omtaler. Han har blandt andet beskyldt Lenin for at have været for blødsøden over for den daværende unions nationalister – ikke mindst i Ukraine – som siden opnåede selvstændighed efter Sovjetunionens kollaps.

Da Putin annoncerede invasionen af Ukraine, nævnte han Lenin 11 gange.

»100-året for Lenins død giver os mulighed for at komme videre fra det ende- og meningsløse skænderi om, hvorvidt han er han en engel eller legemliggørelsen af den absolutte ondskab? Om det så vil ske, er noget helt andet,« siger Vladimir Lukin, tidligere senator og Ruslands menneskerettighedskommissær 2004-14, til The Guardian.