Havet kræver stadig sit

»Har borte taget barndomsbyen,« lød det i et »trættekært forord« til antologien Barndomsbyer (1998). Borte har i hvert fald ikke taget erindringen, så meget tør man slå fast efter læsningen af den meget fine antologi Toppen af Danmark med undertitlen Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen. 

Når den er bedst, er den erindringslitteratur af højeste karat, følsom, vemodig og varm. Og stedvist både karsk og morsom, som når Niels Hav skriver om at komme hjem og stå ved siden af Cementmanden i Bovbjerg. »Når jeg er hjemme, skal jeg også selv derop. Jens Søndergård har gjort plads til os, så vi kan stå der og holde kæft.«