Kære læser

I dag begynder nyhedsbrevet hos vores frankrigskorrespondent, Aske Munck, som egentlig havde planlagt ferie fra i dag. Macron kom i vejen: Oven på sit partis sviende nederlag til europaparlamentsvalget udskrev præsidenten valg til landets nationalforsamling. Første runde er på søndag, den anden finder sted 7. juli.

Jeg tør godt love, at vor mand i Paris er oppe på stikkerne: I ugens løb har han huseret lystigt i min indbakke, efter jeg formastede mig til at skrive om hans andet hjemland her i nyhedsbrevet. Han havde lige et input eller fire til forbedringer. Vi har begge forsøgt at holde den gode tone. De næste par uger får vi alle glæde af Muncks skriverier fra Frankrig. De fås ikke bedre andre steder.

Nu – til Amerika. Og den første af tre andre historier, der optager mig i dag.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Dead Man Talking

»Den største fejl i mit politiske liv var, at jeg ikke lærte at klare mig godt på fjernsyn,« udtalte Demokraternes kandidat Hubert Humphrey efter sit nederlag til Richard Nixon i 1968. Det var i de livetransmitterede præsidentdebatters gryende år, og Nixon havde hyret et fancy reklamebureau til at lære ham at gebærde sig på skærmen. Under dysten mod Donald Trump i nat dansk tid ville end ikke den mest veltilrettelagte performancestrategi have reddet Joe Biden. I sit toogfirsindstyvende år er den aldrende præsident oppe mod noget større: sin egen dødelighed. Biden var indimellem direkte usammenhængende og mimrende under sin optræden. Han kan bare skimme morgenavisernes dom over hans præstation:

»Rystende, tøvende« – The New York Times.
»Tøvende« – The Wall Street Journal.
»Tøvende, slingrende« – The Washington Post.

Foto: Marco Bello, Scanpix
Foto: Marco Bello, Scanpix Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix

Biden indvilligede i at tage debatten med Trump for at tilføje sin kampagne vigør og energi: I stedet skyller bølger af panik nu ind over det demokratiske parti, lyder analysen fra The New York Times’ chefkorrespondent i Washington, Peter Baker. Joe Biden virker så usikker, at det komplet fjerner fokus fra hans politiske sejre i præsidentperioden. Og stadig flere demokrater vakler i troen på, at han kan stå distancen. Baker beskriver, hvordan topdemokrater allerede få minutter inde i debatten begyndte at udveksle sms'er og telefonopkald med hinanden: Hvad skal vi dog stille op?

Dagen derpå er det store spørgsmål ifølge Weekendavisens USA-korrespondent Markus Bernsens dugfriske analyse, hvor længe endnu Joe Biden bør være Demokraternes præsidentkandidat? Biden bliver først officielt nomineret som kandidat til august. Meget kan ske inden da. Om Biden skriver Bernsen i »Dead Man Talking«:

»Om ikke så lang tid vil man måske se tilbage på de første ti minutter som dem, der endte Bidens politiske karriere og ændrede præsidentvalget i 2024.«

2. Antisemitiske hadforbrydelser

Da Weekendavisen for en måneds tid siden spurgte 1.012 repræsentativt udvalgte danskere ind til, hvor deres støtte ligger, når det gælder krigen mellem Israel og Hamas, svarede langt de fleste, at de er i tvivl. Hele 54 procent af de adspurgte ved ikke, hvor de skal placere deres sympati. 37 procent støtter ifølge meningsmålingen Israel mest. Ti procent stiller sig bag Hamas.

Det er muligvis blandt disse ti procent, vi finder årsagen til den stigning i antisemitiske handlinger og ytringer, der tidligere på ugen fik et samlet folketing til at indgå en aftale om styrkelse af indsatsen mod tendensen. Siden Hamas’ terrorangreb 7. oktober har myndighederne registreret knap 190 anmeldelser om antisemitiske hadforbrydelser. 42 sigtelser er blevet rejst.

Doorstep ved præsentation af 12 initiativer. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix
Doorstep ved præsentation af 12 initiativer. Foto: Mads Claus Rasmussen, Scanpix Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er virkelig alvorligt. I dagene efter terrorangrebet interviewede jeg forældre til børn på den jødiske skole i København, og deres frygt var netop, at dette skulle ske.

Det politiske modsvar består af 12 initiativer. Myndighederne vil blandt andet øge overvågningen af antisemitisme på sociale medier og udvikle nyt undervisningsmateriale om emnet. Det mest opsigtsvækkende er, at politiet vil få mulighed for at aktivere en skærpelse af straffen for hadforbrydelser inden bestemte begivenheder: Det kunne være visse propalæstinensiske demonstrationer.

Yderst interessant er det at læse de forskellige partiers reaktion på den nye aftale. Hvor Socialdemokratiet fremhæver aftalen som led i bekæmpelsen af en særskilt racistisk teori med dybe historiske rødder, lægger Enhedslisten vægten på, at aftalen er led i bestræbelsen på at beskytte minoriteter i bred forstand.
»Jeg er rigtig glad for, at vi i dag øger beskyttelsen af minoriteter i vores samfund, så man ikke skal frygte for sin sikkerhed, når man går på gaden, uanset om man er jøde, transperson, brun eller lever med et handicap,« udtaler partiets demokratiordfører Rosa Lund.

3. Beckham ved Lærdalselven

Tidligere på ugen faldt jeg over en historie om David Beckham på norske NRK, som jeg ikke kan slippe. 

I sig selv er historien vel knap moderat ophidsende: I korte træk handler den om, at den pensionerede fodboldstjerne forleden tog til Lærdalselven nordvest for Oslo for at fiske laks. Sagen er, at det kun er tilladt at fiske laks i elven på bestemte tidspunkter af året – og i udgangspunktet ikke, da Beckham sænkede snøren i fossen. Men det viser sig, at den lokale statsforvalter ændrede på reglerne, så det alligevel var tilladt under englænderens besøg. Der spekuleres i, at det hænger sammen med statsforvalterens mands kommercielle interesser i fiskeriet på egnen. Mulig korruption i norske naturforvaltercirkler må man selvfølgelig tage afstand fra. Det er dog billederne af David Beckham med vaders i Lærdalselven, der optager mig. Som han står der i vand til knæene midt i det uberørte norskgrønne – netop indfløjet som en lille pausering fra sit hårde program på VIP-pladserne til EM-slutrunden i Tyskland – bliver han et ikonisk billede på moderne turisme.

For Lærdalselven har nu et problem: Resten af sommeren – og næste sommer med og næste igen – vil turister i hidtil uset omfang myldre til. Området er i forvejen et populært turistmål, så måske går det ganske fint. Men sociale medier stiller i disse år Europas smukkeste steder over for en ny udfordring: Ofte skal der ikke mere end én influencer til for at smadre et turistmål. Og det går sindssygt stærkt. Mange lokale steder uden ordentligt udbygget infrastruktur lider under det. De kan simpelthen ikke holde til hypen

Det var alt fra mig i dag og fra det daglige nyhedsbrev i denne omgang. Vi går på nemlig på sommerferie, men vender stærkt tilbage igen i midten af august. Indtil da kan man selvfølgelig læse Weekendavisen hver fredag i papiravisen og hver dag på weekendavisen.dk.

Rigtig god sommer!

Venlig hilsen
Mads Staghøj