Kære læser,

Det er den sidste mandag i juni. Det betyder, at studenterugen begynder i dag. 60.000 kåde teenagere vil strømme ud på gaderne. De kommer til at drikke, de kommer til at svine, de kommer til at larme. Og det er helt og aldeles vidunderligt. Lad os huske at vinke til dem.

Her kommer de tre historier, der har min opmærksomhed her til formiddag.

Dagen ifølge ...

Hver dag giver Weekendavisens skribenter et personligt perspektiv på dagens og tidens mest bemærkelsesværdige historier. Tilmeld Dem nyhedsbrevet her.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen dagligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

1. Den sorte svane på en øde ø

Det sker med mellemrum, at en stor tv-dokumentar fanger hele nationens opmærksomhed og får os til vende blikket indad og undersøge samfundet – og os selv – på ny. Tænk bare på dokumentaren om drengene fra Godhavn fra 2005. Demokratiet har virkelig brug for den slags. Men det kan have en pris for dem, som stiller sig frem. Og muldvarpen fra TV 2s Den sorte svane mener, at den i hendes tilfælde er for stor.

Pressefoto: TV 2 Danmark
Pressefoto: TV 2 Danmark

»Jeg kommer ikke til at kunne gå på gaden. Jeg kommer ikke til pludselig at kunne bestemme mig for at hente mælk i supermarkedet eller i øvrigt færdes frit. Men vigtigst og værst af alt er, at hele mit familieliv er smadret på ubestemt tid. Min fremtid føles som at stå på en øde ø,« siger Amira Smajic over en krypteret telefonforbindelse til Berlingske. I et stort interview taler Smajic for første gang om dokumentarserien, som hun mener aldrig burde være sendt. Blandt andet mener hun, at TV 2 begår et karaktermord mod hende i seriens femte afsnit. Dog vil hun af sikkerhedshensyn ikke fremlægge dokumentation for den påstand over for Berlingske.

Smajic er overbevist om, at truslen mod hende aldrig vil forsvinde.

»Fordi hævnen serveres bedst kold,« som hun konstaterer.

2. Qatar crasher festen

Oven på VM i Qatar i 2022 så jeg frem til en slutrunde på europæisk jord. Og så endda i Tyskland, hvor det bugner med fantastiske stadioner, som hverken er bygget eller vedligeholdt af arbejdere under slavelignende forhold. Det skulle dog snart vise sig, at det driftige lille ørkendiktatur har fundet vej til slutrunden.

Man lagde hurtigt mærke til Qatar Airways’ bannerreklamer. Under trænersædet på Olympiastadion i Berlin har flyselskabet også fået fastmonteret et skilt. Qatars turistagentur har desuden sørget for at opsætte »strandklubber« rundtomkring i Berlin til de tilrejsende fodboldfans. Flyselskabet er en ud af slutrundens 13 globale sponsorer, skriver The New York Times, som giver tankevækkende perspektiver på Qatars vellykkede bestræbelser på at købe sig ind i slutrunden. Puha.

Tyskland udligner til 1-1 mod Schweiz. I baggrunden en bannerreklame for Qatar Airways. Foto: Friedemann Vogel, Scanpix
Tyskland udligner til 1-1 mod Schweiz. I baggrunden en bannerreklame for Qatar Airways. Foto: Friedemann Vogel, Scanpix

Som DR bemærker, har UEFA ellers skrevet under på at fremme menneskerettigheder og europæiske værdier. Alligevel kommer en god del af fodboldforbundets sponsorpenge fra diktaturstater.

»Jeg tror egentlig ikke, der mangler penge i europæisk fodbold, jeg tror, UEFA vil kunne finde mange andre sponsorer, der repræsenterer det værdisæt meget bedre end statsejede virksomheder fra Kina og Qatar,« siger senioranalytiker ved Play the Game, Stanis Elsborg, til DR.

3. Gourmethundemad

Man siger, at hund og ejer slægter hinanden på, og efter at have læst denne artikel om gourmethundemad i det amerikanske magasin The Atlantic er jeg overbevist om udsagnets sandhedsværdi.

Vores – og her mener jeg egentlig menneskenes, men deraf altså også åbenbart hundenes – forhold til mad er under forandring i disse år. De øvre middelklasser i Vesten lader i stigende grad deres madindtag afhænge af Instagram-æstetik og hyperopmærksomhed på optimering af næringsindhold i fødevarer. Vi vil være slanke og atletiske, have balance i tarmfloraen og fylde 100. Det smitter nu af på amerikanske hundeejeres indkøb af hundemad. Det bliver simpelthen mere fancy, som Ellen Cushing skriver i The Atlantic. Hun smager også selv på en kalkunret fra mærket The Farmer’s Dog: »Enhver ville være heldig at få lov at spise det,« konkluderer skribenten.

Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix
Arkivfoto: Liselotte Sabroe, Scanpix

Vi er nået til et sted, hvor vores hunde får serveret »glutenfri græskarkiks eller frysetørrede lilla sødekartofler eller kornfri, hvedefri macarons med smage som creme brulé og lavendel, seks for $23.99«. Og det er bare dessertudvalget. Hvad fortæller det os – og her tænker jeg på menneskene – om os selv? At vi er bange, skriver Ellen Cushing.

Velbekomme.

Og tak for at læse med. Vi ses i morgen! Send gerne kommentarer til msta@weekendavisen.dk.

Dette overblik udkommer også som nyhedsbrev. Læs mere og tilmeld Dem her.