Hunde forekommer mig på mange måder at være en forlængelse af deres ejere. Det er, som om der for enden af snoren er en anden udgave af ejeren. Noget, som er skjult, kommer frem i hunden.

Når hundeejere mødes og omtaler hinandens hunde, er det, som om de klapper og stryger hinandens egoer, og selvom de bliver forlegne, når hanhunde hopper op på hunhunde, så griner de også, for sådan er det jo, det dér, vi alle i det skjulte føler.