Presset fra migranter mod USAs sydlige stater vokser, og mistroen til, om Biden kan løse problemet, breder sig. 

Senest greb Texas’ guvernør, Greg Abbott, til handling med SB4-loven, der gør det til en statsforbrydelse at krydse grænsen illegalt og tillader texanske myndigheder at arrestere enhver, som er under mistanke for at have gjort det. Den arresterede kan så tage (tilbage) til Mexico eller blive retsforfulgt i Texas og risikere fængselsstraf.

Højrefløjen ser Abbott som symbolet på grænsestaternes snarrådighed i en ujævnbyrdig kamp mod Bidens fodslæbende politik, mens venstrefløjen mener, at loven bryder menneskerettigheder, og at det vil skabe kaos, hvis alle stater pludselig laver deres egne immigrationslove.

Først gav USAs højesteret grønt lys for loven, og afgørelsen gjaldt nogle timer, før den føderale appeldomstol Fifth Circuit bremsede den med følgende begrundelse: »I næsten 150 år har højesteret fastslået, at magten til at kontrollere indvandring udelukkende er en føderal beføjelse.«

Donald Trump udtalte i forbindelse med et besøg ved den mexicanske grænse, at han overvejede Greg Abbott som vicepræsidentkandidat. Et forslag den texanske guvenør dog takkede nej til. Arkivfoto: Eric Gay, Scanpix.
Donald Trump udtalte i forbindelse med et besøg ved den mexicanske grænse, at han overvejede Greg Abbott som vicepræsidentkandidat. Et forslag den texanske guvenør dog takkede nej til. Arkivfoto: Eric Gay, Scanpix. Eric Gay/AP/Ritzau Scanpix

Lovens skæbne forventes at blive afgjort i maj. Og uanset udfaldet vil afgørelsen blive læst ind i den større kamp mellem centralmagten og delstaterne om, hvor magten skal ligge. Akst