Inden jeg åbnede Fra sukkerfabrikken, vidste jeg ikke, at jeg havde brug for at vide noget om Schweiz’ første lottomillionær, Werner Bruni, om en anoreksipatient fra det forrige århundrede ved navn Ellen West, om den mestendels glemte kolonialist Edward Gibbon Wakefield, der kom i fængsel for at bortføre en 15-årig pige i hestevogn, eller om den haitianske oprørsleder Toussaint Louverture, der under sit fangenskab i Frankrig tømte sin fangevogters lager af sukker.

Jeg vidste slet ikke, at der mellem alle disse personer – og mange, mange flere – kunne spindes forbindelser så sarte som silketråde, men det er, hvad Dorothee Elmiger gør i denne bog, der udkom på tysk i 2020 og nu foreligger på dansk. Om disse tråde indgår i en sammenvævning, eller om de nærmere er en del af en opsprætning, er vist op til den enkelte at vurdere, men hvis vi skal blive i terminologien: at læse Fra sukkerfabrikken er som at følge en ariadnetråd – trygt og utrygt på samme tid, en tillidsøvelse.