Avunculart. Når man læser de satiriske opsamlingsbøger for 2023, er det tydeligt, hvorfor satiretegningen er en truet art.

Humorens langsomme dødsrallen

Mens julefreden sænker sig over vinterlandet, sænker opsamlingstiden sig over medielandskabet. Det er årslistesæson, en mærkeligt beroligende genre, hvor alt skal rangeres og ordnes, så man kan gå rank og ryddelig ind i et nyt år. Det gælder selvfølgelig også for satirikerne, der endnu en gang kommer med deres mandelgavebud i At Tænke Sigs Året der gak 2023 og satireklenodiet Svikmøllen.

Det er en utaknemmelig genre: Bøger om et år, vi alle lige har været igennem, bidrager jo ikke med nogen nyheder, og i årets løb har man hørt næsten alle vittighederne i bøgerne før. Samtidig er Onkel Morfar-segmentets kulturelle storhedstid for længst ovre, uden at hverken At Tænke Sig-holdet eller Svikmøllen ser ud til at kunne håndtere dette helt forudsigelige generationsskifte. Det er godt og vel ti år siden, at meme-formatet overtog pladsen som den vigtigste satireform, og måske kunne man forvente, at de erfarne humorister på den tid kunne nå at indhente tidsånden?

(f. 1995) er journalist og bachelor i forhistorisk arkæologi