Danmarks nationalleksikon har i flere år levet livet farligt. Med denne uges finanslov nærmer døden sig med hastige skridt.
Fra afslutningen af arbejdet med Den Store Danske Encyklopædi (1994-2006) og nogle år frem fandtes stadig en nedarvet tro på, at det fysiske leksikon havde en fremtid. At vi også i det tredje årtusinde ville slæbe vores rygge skæve af al den læderindbundne indsigt.
Sådan gik det som bekendt ikke, og i 2020 kunne foreningen Lex (stiftet af Gyldendal, Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) præsentere en ny netportal, lex.dk, som udover Den Store Danske Encyklopædi indeholdt 12 andre opslagsværker, heriblandt Trap Danmark, Danmarkshistorien, Dansk litteraturs historie og Naturen i Danmark.
Og så det store scoop: For en finanslovsbevilling på snoldede 7,5 millioner kroner om året ville alle disse frit tilgængelige opslagsværker – i modsætning til 2010ernes stillestående videnssilo, denstoredanske.dk – blive opdateret af hundredvis af fagansvarlige forskere ledt af et ganske lille sekretariat. Siden er bevillingen steget til ti millioner om året i 2023-25.
At der imidlertid er behov for flere penge, har Lex’ chefredaktør, dr.agro. Niels Elers Koch, råbt op om i længere tid. For at indfri den plan for fortsat drift, der ligger klar med Danske Universiteter som fagansvarlig, behøves mindst 15 og gerne 20 millioner årligt. Udover de foreliggende særbevillinger fra Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden.
Alligevel må man utroligt nok kigge langt efter en øget bevilling til Lex på Finansloven 2024, der lå klar mandag. I en tid plaget af techmonopoler og systematisk misinformation har landets politikere fra SF til Nye Borgerlige valgt ikke at tilføre sekretariatet, der har færre end ti faste medarbejdere, nogle få ekstra millioner ud af statens samlede husholdningsbudget på cirka 1.000 milliarder.
Det er fortvivlende dumt. Der er på næste års finanslov til sammenligning afsat 15 millioner kroner til en »istandsættelsesindsats af væsentlige og truede fortidsminder, der vurderes at have størst risiko for ned- eller sammenstyrtning«. Heraf går godt halvdelen – otte millioner – til reparation af vestmuren på den bornholmske fæstning Hammershus. Her får regeringens prioritering af håndens arbejde en ny dimension.
I et indlæg i Politiken mandag skriver astrofysiker Anja C. Andersen om sin og andre forskeres frygt for et sprogligt »domænetab« inden for videnskaben:
»Hvis vi udelukkende formidler og søger viden på engelsk, risikerer vi at miste evnen til at udtrykke os om alt det, der er vigtigt, på vores modersmål. Lex.dk fungerer som et værn mod denne udvikling.«
Anja C. Andersen peger desuden på det forhold, at langtfra alle »borgere behersker engelsk på et niveau, der gør kompleks forskning forståelig«.
ENCYKLOPÆDIEN er blandt de stærkeste åndssymboler, vi har. Ordet kommer af det oldgræske »enkyklios paideia«, der kan oversættes til en opfordring om at træde »ind i en kreds af undervisning«. Lignende tilskyndelser lyder i Plinius den Ældres Naturalis Historia (77 e.v.t.), det fransksprogede, anonyme værk Sydrak (1243) og det kinesiske kæmpeleksikon Yong-lo tatien (1403-08) bestående af knap 23.000 håndskrevne skriftruller.
Uden et leksikon, ingen nation, mente også oplysningstænkerne Denis Didérot og Jean le Rond d'Alembert, der udgav Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers (1751-80) med overblik over videnskabernes, industriens og kunstens udvikling samt subtile advarsler mod fordomme og overtro.
Men et leksikon er mere end symbolik, det er et håndgribeligt redskab for de fleste. Lex benyttes af 1,3 millioner månedlige brugere. Nationalencyklopædien indeholder 225.000 artikler og er som offentlig portal for dansk forskningsbaseret viden et afgørende redskab for skolebørn, gymnasieelever, universitetsstuderende, biblioteksbrugere samt arbejdende og nysgerrige voksne.
Der findes næppe noget menneske i Danmark, som ikke i løbet af livet er truffet på opslagsværker som Den Store Danske, Danmarkshistorien eller Dansk litteraturs historie.
Men hvad med Wikipedia? Det brugerdrevne netleksikon er bedre end sit rygte. Den engelske version er tæt på fremragende, men den danske er flere niveauer under. Tilbage står, at artiklerne ikke nødvendigvis er fagfællebedømt og altid er uden tydelig afsender. Når man søger på lex.dk, er man derimod på sikker grund. Det er den grund, som nu ryster under os.
Hvor fattigt kan det blive?
