Bogholderiet

Ord, der skal døøø

På Kommunikationsforum.dk gennemgår sprognørden Martin Lund 20 ord, som skal dø i 2024.

Blandt dem er der en række engelske udtryk såsom spot on, faile og word – udtryk, han betegner som »sprogligt udflåd efter al for megen og ensidig orientering i engelske tekster og tv-serier«. De er – i stil med mindblowing, awesome, random, biased, …-ish, done, surpriseparty, gamechanger, bashing, benchmark, empowerment, connecte, performe, shine, onboarde, approache, shame, spoile, bingewatche – ikke med til at berige det danske sprog, men til at forarme det, da de erstatter udmærkede danske ord og gør sætninger til sproglige vanskabninger. Så tal dog dansk, som politisk kommentator og sprogvagthund Jarl Cordua ville sige.

Endnu mere ret har Martin Lund i at anholde ordet »omkring«, som på fuldstændig meningsløs vis har overtaget »om«. Lund giver eksemplet: »Filmen handler omkring [et eller andet].« Forurening! Og så kan det ikke gentages nok, at »fremadrettet« ikke kun er et irriterende og grimt, men især overflødigt tillægsord. Han skriver: »Fremadrettet er nemlig ikke et biord sådan som 'nu', 'mestendels' eller 'fremover' er, og derfor kan man ikke plante det hvor som helst i sætningen som en fri tilføjelse. Det, du mener, er 'fremover'. Og hvis det er overinformerende i sammenhængen, er det fordi det betydningselement er overflødigt fyld.«

Tak til Martin Lund og farvel til de (mindst) 20 ord. ASH

Vedkommende rædsel

Der er gode nyheder til dem, der gerne vil have sidste års store franske læseoplevelse på dansk. For Forlaget Bobo har netop udgivet den prisbelønnede forfatter Emmanuel Carrères dækning af retssagen efter terrorangrebene 13. november 2015, i daglig juridisk tale »V13«, som da også er titlen på bogen, der er oversat til dansk af Peter Borum.

Det er ingen almindelig retsreportage, Carrère har præsteret, men en gribende, medrivende, humoristisk, tør og begavet fortælling om det retslige efterspil til den nyere frankrigshistories værste terrorangreb, der kostede 131 mennesker livet. Han undgår behændigt den repetitive monotonis opremsningsfælde og skaber med nøje udvalgte personer, skiftende greb og nærmest novelleagtigt afsluttede fortællinger én lang sammenhængende historie, som både ryster og oplyser læseren. De stedlige glimt af medmenneskelighed og humanisme giver samtidig læseren håb midt i en tid, som ikke er blevet mindre dyster siden den franske udgivelse i fjor.

»Retssagen kan ikke bringe de døde til live,« som hovedanklageren siger: »Men den kan sikre de overlevende, at her er det loven og retfærdigheden, der får det sidste ord.« 

Og når Carrère fører pennen, er det en beretning så stærk, at man ikke glemmer den foreløbig. As-Mu

9 m² kortprosa

Der er nogle forfattere, der er skarpere, fyndigere, mere mindeværdige interviewofre end andre, for eksempel Søren Ulrik Thomsen og Helle Helle, som begge fortjener, at der blev udgivet deciderede interviewopsamlinger med de bedste, vigtigste indsatser. Helle er altid god til høfligt at nægte at tale om andet end sin litteratur som litteratur – og så lige lidt om litteratur som smørrebrød.

Modsat Thomsen, der har skrevet en hel lille poetik eller halvanden, er det meget lidt, Helle har skrevet egenhændigt om litteratur. Der er den lille tekst til Dansk noter i 1999, der bare hedder »Noter«, hvor hun om de overordentligt overfortolkede noveller i samlingen Rester fra 1996 besværger:

»Jeg er ikke ude på noget symbolsk. Når jeg skriver, er alt, hvad det giver sig ud for at være. Fasanen er en fasan, gryden er en gryde. Ræven er et dyr, som tilfældigvis kom løbende ud foran bilen.«

Derfor er det egentlig sensationelt, at Helle i anledning af sit 30-års forfatterjubilæum – gigantisk tillykke! – til sit forlag, Gutkinds, hjemmeside har skrevet en perlerække af små, særdeles helleske tekster om hver af sine 12 bøger, om skrivemåder og skrivesteder og skrivetider, der burde udkomme som sin egen pixibog. Her er ordene om debuten med en meget konkret forklaring på den radikale minimalisme:

»Jeg skrev min første bog to steder./På Kastanie Allé 18 i Vanløse, og senere på Wilkensvej 42, Frederiksberg./ Den består af korte tekster./ Jeg sad i køkkenet med min skrivemaskine, og da jeg havde 64 sider, lagde jeg dem ud på køkkengulvet og prøvede at finde en rækkefølge./ Køkkenet var 9 m², de kunne lige nøjagtig være der. Derfor blev bogen ikke længere.« lb

De fossta tuzen or

Nej, så hellere slå et slag for de danske dialekter. Der er nemlig grøde i modersmålet, hvor nye generationer af ikkekøbenhavnere begynder at sætte en stolthed i deres regionale tunge i stedet for at skamme sig. Den dialekttalende skuespiller/sanger/hvad har vi anno 2023 er ikke en komisk-enfoldig bifigur, men en hovedrolle med værdighed.

Tag nu Alex Speed Kjeldsen, der står bag Mina fossta tuzen or på borrijnholmst, en billedordbog med genkendelige ting fra hverdagen og deres bornholmske betegnelse. Vidste De for eksempel, at en fuglerede hedder ejn faularødda?

Bornholmsk har tre grammatiske køn, han-, hun- og intetkøn, som i bogen angives med den ubestemte eller bestemte artikel – kendeord ejn, en og et – og bagest i bogen findes en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Der findes ingen officiel bornholmsk retstavning, men bogen følger konventionerne i Bornholmsk Ordbog (bornholmskordbog.ku.dk). Bogen er udgivet af Modersmål-Selskabet. 

Man kan også gå den musikalske vej og nyde sanger-sangskriveren Rikke Thomsens eminente sønderjysk. Hun er aktuel med albummet Makværk, der ligesom forgængerne, ep'en Omve'n hjemve og fuldlængdealbummet Opland, er skrevet og sunget på dialekt. 

Den nye plade rummer således sangene Makværk, »Die ganze schweinerei«, »Sønderborg City«, »La lev & la dø«, »Anne Linnet«, »Do fæ ret (æ fæ alle ro)«, »Så dum æ det it naun det æ«, »Vil do la æ lys stå tæend«, »Så læng do la væe å spø«, »Finde selv ue«. Pladen er i skrivende stund ugens album på P4, og hurra for det og for vore modersmål.

To oplagte julegaveideer lige der. Turn