Bøger

Trilogi. Cora Sandels romaner om emancipation og kvinden som forfatter er klassisk emancipationslitteratur. Man håber – og hepper – af hele sit hjerte på Albertes succes.

Husmor og skribøse

krot

Vi lever i litterære genopdagelsestider, og det er i høj grad glemte og gemte kvinder, der bliver reintroduceret. På den måde bliver emancipationslitteraturen fra 1800-tallet fint knyttet til vor tids femtebølgefeminisme.

En massivt eksempel er den norske forfatter Cora Sandel (1880-1974, pseudonym for Sara Fabricius), hvis strålende udviklings- og frigørelsesfortælling om Alberte netop er udkommet i Andrea Fehlauers flot flydende og tidssvarende sprogdragt, der erstatter Peder Hesselås noget bedagede oversættelse fra 40erne (ikke at jeg har sammenlignet, men jeg har bemærket, at Cora Sandels brug af n-ordet er purificeret til »sort«).

krot
Klaus Rothstein
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.
krot@weekendavisen.dk