Anmeldelse. Biografier om to af Danmarks største entertainere er klar til julehandlen, men desværre ikke til ret meget andet.
Når musikken ikke spiller
Et sted i Michael Enggaards biografi om entertaineren Sussi står der, at hun til sidst led så meget under den manglende seksuelle opmærksomhed fra sin mand, Leo, at hun tog sig en elsker. »Jeg var kun 65 år,« siger hun og forklarer, at sextørken nærmest havde gendannet hendes jomfruhinde. Sætningen er symptomatisk for entertaineren, der hverken vil pensioneres professionelt eller som sexobjekt; i stedet har hun tænkt sig at fortsætte, til hun bliver mindst 97.
I Jeg er Sussi gør hun boet op efter fem årtier med Sussi og Leo; et parløb, der sluttede tidligere i år, da Leo døde, hvilket ikke kun efterlod hende med en sorg, men også med et frihedsbrev til at undersøge, hvem Sussi er – uden Leo.
Del: