Eksponeringer. Péter Nádas skriver om seksualitet, familieliv, politik og politiske katastrofer som den fotograf, han også er. Aldrig forskønnende, aldrig afskyvækkende, altid fint registrerende.

Bedstefaderens knæ

Skæbnen har villet, at der dette efterår skulle udkomme hele to romaner på dansk af den ungarske forfatter og fotograf Péter Nádas. Den første, som man kan læse på en enkelt blæsende bladfaldsaften, er Nádas’ debut, Bibelen, fra 1962, som den talentfulde Morten Østergaard Rasmussen har forvandlet til en fin lille miniature. Den anden, som man bør afsætte mindst 20-30, hvis ikke snarere 40-50 aftener til at læse, er Nádas' seneste bibelsvære mesterværk Lysende fragmenter fra 2017, som den erfarne Peter Eszterhás har forvandlet til et vældigt billedtæppe.

I de små fortættede scener, som den selvbiografiske Bibelen består af, strejfer en omtrent 14-årig dreng i begyndelsen af 1950erne rastløst omkring i en smuk villa med udsigt over Budapest. Villaen har indtil Anden Verdenskrigs sidste uger tilhørt en rig familie, men kommunistpartiet, som nu er ved magten, har siden overdraget den til drengens forældre, der begge er prominente partimedlemmer og forhenværende modstandskæmpere.