I Weekendavisens forsideartikel »Venter på far« (WA #38) skriver Louise Fogh Hansen om de foreløbige erfaringer med den øremærkede fædrebarsel, der som bekendt forkorter den samlede barsel, hvis den fravælges.
Mod slutningen af artiklen, hvor der refereres kort til et nyt studie omhandlende barselslængde og børns trivsel senere i livet, kunne man godt savne en mere kritisk journalistisk tilgang til emnet. Fogh Hansen skriver:
»Et nyt studie fra Rockwool Fonden har godt nok vakt opsigt ved at konkludere, at kortere barsel kan skade børns trivsel senere i livet, men den samlede forskning på området peger på, at det er de første seks-syv måneder hjemme, der giver størst effekt for barnet. Så selv hvis børn kommer lidt tidligere i vuggestue, fordi far ikke bruger alle sine uger, er der stadig mere vundet end tabt, fordi barnet får to omsorgspersoner at trække på.«
Dermed konkluderes implicit, at det nye studies konklusion ikke kan sige noget vigtigt om sammenhængen mellem længden af barsel og børns trivsel, da anden forskning åbenbart peger på, at det vigtigste for barnet er de første syv-otte måneder, og hvad der lægges til derefter – af ekstra barsel hjemme med mor eller far – ikke betyder noget.
Et tænkt, men analogt argument kunne lyde således: Et nyt studie konkluderer, at det godt nok skader børns trivsel at blive slået i ny og næ, men den samlede forskning på området peger på, at det er langt værre at få tæsk dagligt gennem hele barndommen. Konklusion: Derfor skal man som forælder ikke få det dårligt over at give en lille hårdhændet irettesættelse i ny og næ. Skaden vil være til at overse, hvis det ikke sker på daglig basis.
Fogh Hansen devaluerer fuldstændigt betydningen af Rockwool Fondens nye studie på en konkluderende og affejende facon, hvilket peger i retning af, at nuancerne i formidlingen af forskningen er forsvundet, og at den kritiske journalistik heller ikke er til stede. Det nye studie fra Rockwool Fonden i år viser følgende:
»Hver måneds barsel medførte således et lille, men signifikant løft i trivsel, som dog samlet set udgjorde en væsentlig forbedring for børn af typiske mødre, der som nævnt forlængede orloven med næsten tre måneder.«
Og videre:
»Vores undersøgelse viser også, at længere orlov medførte positive ændringer i børnenes såkaldte socio-emotionelle færdigheder, så som følelsesmæssig stabilitet. (...). Tilsammen viser vores resultater, at forældreorlovspolitikker kan påvirke både niveauet og fordelingen af en række uddannelsesrelevante færdigheder. En kortere samlet forældreorlov kan således medføre risiko for ringere udvikling og trivsel.«
Allerede i 2019 bragte Berlingske en artikel med overskriften »Førende børneforskere: Det reelle omsorgssvigt er, at vores børn er for små, når vi overlader dem til fremmede.« Den tidligere formand for Børns Vilkår, cand.pæd. og psykolog John Halse, udtalte i artiklen, at »adskillelsen mellem en far eller mor og et barn er et af livets første store dramaer, og det drama udspiller sig i de danske daginstitutioner, for det er måske fundamentalt unaturligt at overlade sit barn til fremmede individer så tidligt, som vi gør«.
Familieterapeuten Jesper Juul udtalte i samme artikel, at det »er meget alvorligt, og det bliver hele tiden værre, i takt med at de garvede pædagoger, der ikke kan holde til kravene, bliver erstattet af nye. De nye tror, at alt er, som det skal være, og at børnene ikke tager skade. Men det, der sker med børn, som bliver udsat for så tidligt et omsorgssvigt, er, at de føler sig forkerte«.
Det er ligeledes tankevækkende, at Danmarks førende forsker inden for vuggestueområdet Ole Henrik Hansen holder sit eget barn væk fra vuggestuen. Han har i Berlingske kaldt institutionaliseringen af helt små børn for »historiens største sociale eksperiment« og mener, at »der er ingen tvivl om, at det simpelthen er for tidligt at sende børn på ti måneder i vuggestue«.
Nu foreligger der så et studie fra Rockwool Fonden, som giver os mere konkret viden, og som understøtter eksperternes bange anelser gennem mange år. Dette beroliger forståeligt nok ikke danske forældre. Åbenlyst passer denne viden ikke ind i ligestillingskampen og understøtter helt sikkert heller ikke en arbejdsmarkedspolitik, hvor begge køn helst skal arbejde fuldtid.
I dag er trivselskrisen blandt de unge ikke til at overse, og lad os derfor tage den slags studier alvorligt, og lad læserne få et bredt indblik i, hvad forskningen siger. Også de indsigter, der går imod vores egne behov for at komme væk fra barselsstuen; og de indsigter, som vil give os dårlig samvittighed, fordi de konkluderer, at vi som forældre har et stort ansvar for, hvordan vores børn påvirkes i de første år af deres liv.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk
