Anmeldelse. I miniserien Painkiller om den tragiske opioidepidemi i USA er der skruet så meget op for de dramatiske effekter, at der ikke rigtig er plads til andet.
Det smerteløse samfund
Her er en sand tragedie: Fra slut-90erne og frem til i dag er mere end en halv million amerikanere døde som følge af den såkaldte opioidepidemi. Piller, udskrevet af egen læge, der egentlig skulle lindre smerter, men som i stedet forvandlede almindelige borgere til stofmisbrugere. Det er denne vigtige historie til skræk og advarsel, som den nye Netflix-miniserie Painkiller fortæller os, at den gerne vil fortælle os, men i en fiktionaliseret version. Problemet er så bare, at det er den virkelig dårlig til.
Den lød ellers så lovende. Seriens gennemgående instruktør er Peter Berg, der med ungdomsserien Friday Night Lights beviste, at han forstod den amerikanske folkeånd. Manuskriptforfatterne var begge en del af holdet bag Transparent, mens hovedrollerne spilles af Uzo Aduba, som slog igennem i Orange Is the New Black, og selveste Matthew Broderick. Men Painkiller vil for meget. Og det er bemærkelsesværdigt, hvordan den synes at gentage, men også forstærke fejlene fra 2021-dramaet Dopesick, der omhandlede samme emne. Painkiller ønsker, kunne man sige, at gabe over hele emnets kompleksitet, og den gør det ved at belyse det fra flere vinkler.
Del: