Allieret. Striden om ukrainsk medlemskab af NATO sætter alliancens fremtid på spil.
Den værste løsning
Ud over at Sverige omsider bliver medlem af alliancen, har NATO-topmødet i Litauens hovedstad, Vilnius, været præget af to ikkebegivenheder. NATO får ikke ny generalsekretær, fordi den nuværende indehaver af jobbet, Jens Stoltenberg, fortsætter til oktober 2024. Og Ukraine bliver ikke medlem af NATO. I stedet bekræfter topmødet, at NATO fortsætter våbenhjælpen til Ukraine. Samtidig vil Vesten opgradere det formelle samarbejde med Ukraine fra en kommission til et råd. I praksis betyder det fælles møder mellem præsident Zelenskyj og hans kollegaer i NATO. Endelig lover NATO, at Ukraine en dag bliver medlem af alliancen.
Præsident Zelenskyjs kampagner for vestlig støtte har været en pålidelig måde at få indblik i ukrainsk strategi. I starten handlede det om artilleri til at stoppe den russiske fremrykning, mens Ukraine bad om kampvogne, da de ukrainske generaler blev sikre i troen på at kunne drive russerne ud af landet.
Følger ønsket om NATO-medlemskab samme logik, så tror den ukrainske ledelse ikke længere på, at krigen kan vindes hurtigt. Dertil er den ukrainske fremrykning for langsom, og russerne for godt gravet ned. Ukraine har brug for, at NATO vil fortsætte med at støtte landet i en krig, som varer flere år. Derfor ønsket om NATO-medlemskab.
HVIS UKRAINE VAR blevet medlem af NATO i Vilnius, ville landet blive en frontlinjestat, som Vesttyskland var det under Den Kolde Krig. Tyskerne husker NATO-logikken i 1980erne og ved, at optagelsen af Ukraine gør NATO til en alliance mod Rusland. Siden afslutningen af Den Kolde Krig har NATO optaget nye medlemmer for at sikre ro i Europa. Det var usikkerheden om, hvad Polen kunne finde på, hvis landet ikke var medlem af NATO, snarere end ønsket om at beskytte Polen mod Rusland, som var årsagen til at optage Polen og andre østeuropæiske lande.

Med optagelsen af Finland og Sverige forlod NATO dette princip om at reducere risici. Sverige og Finland skal både beskyttes mod en konkret trussel og sikre flanken mod Rusland. Optager NATO Ukraine på samme præmis, er alliancen låst i et fokus på Rusland. I Sydeuropa synes man, at migration, ustabilitet i Nordafrika og andre af de sikkerhedspolitiske trusler, som vi talte om før februar 2022, stadig er vigtige. Derfor er de skeptiske over for Ukraines medlemskab af NATO.
I stedet for at blive til Vesttyskland anno 1982 kan Ukraine ende som Belgien anno 1914.
Striden om ukrainsk medlemskab af NATO sætter alliancens fremtid på spil, fordi de forskellige landes mål med at være medlem kommer i konflikt med hinanden. Derfor kan man godt forstå, at NATO-diplomaterne valgte deres foretrukne løsning – udskydelse og venlige ord, til både spørgsmålet om ny generalsekretær og ukrainsk medlemskab af alliancen. Men den valgte løsning kan vise sig at være endnu mere problematisk.
I stedet for at blive til Vesttyskland anno 1982 kan Ukraine ende som Belgien anno 1914. I 1914 følte Storbritannien sig så forpligtet af sikkerhedsgarantier over for Belgien, at regeringen i London ikke havde andet valg end at kæmpe Første Verdenskrig, da de tyske styrker 4. august 1914 angreb Belgien. Storbritannien var forpligtet på at gå i krig uden at have indflydelse på det diplomatiske spil, som undergravede freden.
VED AT GIVE Ukraine sikkerhedsgarantier uden at have den kontrol over landets politik over for Rusland, som et medlemskab af alliancen ville give, risikerer NATO at ende med at blive trukket ind i næste runde af Ukrainekrigen. Det vil undergrave selve nøglen til Vestens succes med at håndtere Ukrainekrigen siden februar 2022. Fordi præsident Biden har ført en politik, som gav NATO mulighed for at hjælpe Ukraine så meget, som vi ønskede, uden at være forpligtet på hverken en sejr eller et nederlag for Ukraine.
Amerikanske embedsmænd har fortalt The Wall Street Journal, at de ser USAs forhold til Israel som en skabelon for forholdet til Ukraine. Efter den model vil Ukraine få våben og politisk opbakning, men ikke være USAs ansvar på den måde, som for eksempel Danmark er det. Israel-modellen antyder, at USA indser, at krigen varer længe, og at USA frygter, at NATO ikke kan holde modet oppe til en lang krig. I stedet for endeløse diskussioner med Berlin om, hvornår og hvordan man skal slutte fred med Kreml, vil Washington hellere klare sagerne direkte med Kyiv.
Vilnius-topmødets to ikkebegivenheder er således udtryk for, at alliancen står over for store beslutninger om sin fremtid. Valget af generalsekretær og ukrainsk medlemskab er derfor forbundne. Diskussionen om, hvem der skal være ny generalsekretær, er også diskussionen om den nye profil på NATO. De allierede kan ikke ansætte den ene uden at have besluttet det andet.
Del:
