<p>Illustration: Rasmus Meisler</p> Foto: <p>Illustration: Rasmus Meisler</p> Foto:
Selskabsleg. Afgrundsdyb respekt for de vindende og dyb skam over de tabende. Nu er det quiztid!

Julequizzen 2022

 

Find julequizzen 2023 fra Weekendavisen her

Når anden, silden, pølsen eller bønnepostejen har lagt sig godt til rette i maven. Når den røde onkel er færdig med at berette om dengang, fagbevægelsen gad kæmpe for sine medlemmer. Når kusine Woke har beskrevet sin »uddannelse« som selvrealiseringscoach. Når de sammenbragte unger er lagt i seng efter gaveadrenalinsuset eller igen sidder foran skærmen til en ny omgang Counter-Strike. Når tv for 114. gang viser Ivanhoe eller Baronessen på benzintanken. SÅ ER DET QUIZTID!

Reglerne er enkle: Hidkald alle fra nær og fjern, sæt jer omkring et velforsynet bord med smagfulde sager inden for rækkevidde. Her kan dystes alle mod alle – eller i hold (anbefales). Med fordel kan der udpeges en dommer, den iblandt jer, som hverken kan købes for penge eller smiger, og som med sikker røst kan læse spørgsmålene højt ét for ét.

Mener man på egne eller holdets vegne, at man ligger inde med det rigtige svar, oplad da røsten og sig: HER! Rigtigt svar giver ét point – forkert trækker (eventuelt) ét fra. At havne på plus kan for nogle være et selvstændigt succeskriterium.

Quizzen er slut, når et hold har opnået en på forhånd aftalt pointsum. Man kan også vælge maratondistancen: at gennemføre alle 200 spørgsmål og tælle op, hvem der har flest point.

Præmier, spørger De? Triumfatorer overdynges med hæder og ære. Og størst af alt: Håneretten, der holder julen over. Så få gang i hjernevindingerne. Quizzen gætter ikke sig selv.

Find alle 200 svar her eller under hvert spørgsmål nedenfor.

DE 200 SPØRGSMÅL

  1. Hvem sagde: »Jeg har ikke brug for et lift, jeg har brug for ammunition«?

  2. Hvilken tegnefilmsfigur har han lagt stemme til?

  3. Hvilken monark har Paddington drukket te med?

  4. Sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen døde i oktober. Hvad hedder hendes berømte bror?

  5. Hvem har skrevet julesalmen »Den yndigste rose er funden« fra 1732?

  6. I hvilken københavnerbydel ligger Brorsons Kirke?

  7. I samme gamle arbejderkvarter ligger Mucki Bar, besunget af årets største popnavn. Hvem?

  8. En anden popstjerne, Britney Spears, udgav i sommer en single sammen med Storbritanniens rocket man. Hvem?

  9. En Netflix-dokumentar fortalte historien om Harry og Meghan. I hvilken amerikansk delstat er de draget i eksil?

  10. En dreven demokrat fra San Francisco stopper som formand for Repræsentanternes Hus. Hvem?

  11. Marianne Jelved er efter tre årtier ikke længere folketingsmedlem. Hvad er hun uddannet som?

  12. Jelveds yndlingsbog er Herman Bangs Tine. Hvilken film er Mette Frederiksens favorit?

  13. I år fik Tine Bryld sit ansigt på et frimærke. For hvilket hæderkronet DR-radioprogram var hun vært?

  14. Tine Høeg udgav i år en roman om fertilitetsbehandling. Hvad hedder den?

  15. Også på TikTok læses der bøger. Hvad hedder mediets globale bogfællesskab?

  16. Er TikTok-idolet Alex Vanopslagh daddy i virkeligheden?

  17. Hvilken politiker, der i 2019 skred fra Liberal Alliance, er nu uddannelses- og forskningsminister?

  18. Hvad sagde udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da Danmark vandt EM i 1992?

  19. Hans søn er gået i regering med Socialdemokratiet. Hvad kunne hans valgsprog være?

  20. Hvilken dansk EU-parlamentariker blev i pressen beskyldt for en ubehagelig adfærd?

  21. Hvor mange mandater har De Radikale tilbage efter folketingsvalget?

  22. De syv dødssynder tæller: hovmod, gerrighed, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Hvad er den syvende?

  23. Ali Abbasis film Holy Spider foregår i Iran. Hvad handler den om?

  24. Hun snører alle i anden sæson af tv-serien White Lotus. Hvad hedder den prostituerede Lucia til efternavn?

  25. Hvem var El Greco?

  26. Hvornår vandt Grækenland guld til EM i fodbold?

  27. Hvilken målmand sikrede Argentina guldet i VM-finalen 2022?

  28. Christoffer Guldbrandsen har en ny dokumentarfilm på vej. Hvem er hovedpersonen?

  29. Hvad hedder Paprika Steens film fra i år?

  30. Hvilken dansk sanger fik sin egen musikalske portrætfilm i år?

  31. Hvilken dansk partileder er også adopteret?

  32. Hvor mange mandater mistede Konservative i forhold til valget i 2019?

  33. To tidligere Venstre-folk røg som konservative ud af Folketinget. De hedder?

  34. I september udkom Papes biografi. Den hedder?

  35. Papes eksmand blev taget i flere løgne op til folketingsvalget. Hvad hedder han?

  36. Søfareren Vasco da Gama nåede i 1498 Indien ad søvejen. Hvilken hovedstad var han sejlet fra?

  37. Hovedsproget i Brasilien er portugisisk. Hvor mange fingre har landets genvalgte præsident Lula?

  38. Hvad hedder den tidligere japanske premierminister, som blev skudt og døde i juli?

  39. I januar lykkedes det at transplantere et hjerte fra et genmodificeret dyr til et menneske. Hvilket dyr?

  40. Lever patienten stadig?

  41. Nejsiden tabte for en gangs skyld en EU-afstemning. Hvor mange ville bevare forsvarsforbeholdet: cirka 33, 38 eller 43 procent?

  42. Hvor mange procent af bnp vil SVM-regeringen bruge på forsvaret i 2030?

  43. Hvor mange partier kom ikke over spærregrænsen ved folketingsvalget 1. november?

  44. Hvor mange gange har en dansker vundet Tour de France?

  45. Hvor bor Jonas Vingegaard?

  46. Hvem er hans svigermor?

  47. I Den store bagedyst laver de ganache i tide og utide. Ganache rimer på Grenache, som er en drue fra?

  48. Hvad er navnet på den angivelige danske agent, som sad fængslet i Spanien, inden han blev udleveret i Danmark?

  49. Samsams sag blev til et uventet spørgsmål til hvilket pressemøde?

  50. Pave Frans mente i 2022, at det var okay at sende våben til hvilken krig?

  51. Hvilken messe besøgte den ukrainske forfatter Andrej Kurkov i november?

  52. Forum var i mange år et vigtigt sted for dansk cykelsport. Hvem var Vingegaards største konkurrent i Tour de France?

  53. Hvad er den fremherskende trosretning i Slovenien?

  54. Felis er latinsk for hvilket dyr?

  55. Prins Felix' halvlillesøsters alder blev understreget kraftigt af prins Joachim i Paris. Hvor mange år fylder Athena til januar?

  56. Hvilken fransk præsident har været filosoffen Paul Ricoeurs assistent?

  57. I 2022 blev Macron genvalgt som fransk præsident. Hvor stor er aldersforskellen på ham og hans hustru, Brigitte?

  58. Hvem modtog Nobelprisen i litteratur i år?

  59. Hvor lang tid tager det cirka at rejse fra Paris til London i hurtigtog? Plus/minus et kvarter.

  60. Hvad kaldes Londons undergrundsbane i daglig tale?

  61. Hvem skrev og indspillede det storsælgende album Tubular Bells (i 1973)?

  62. Hemingways Hvem ringer klokkerne for foregår under en krig. Hvilken?

  63. Hvilket tegn symboliserer støtte til Ruslands krig i Ukraine?

  64. Hvilken bogstavbetegnelse har Dansk Folkeparti på stemmesedler?

  65. Hvad hed Ozzy Osbournes band?

  66. Hvornår holdes den jødiske sabbat?

  67. Hvilken politiker er den længst siddende premierminister i Israels historie?

  68. Hvad betyder det at være »en benjamin«?

  69. Hvad hedder den yngste i søskendeflokken i HBO-serien Succession?

  70. Hvilken italiensk regeringschef sagde følgende under et EU-topmøde i Bruxelles: »Lad os snakke om kvinder og fodbold«?

  71. Hvad hedder formanden for det internationale fodboldforbund, FIFA?

  72. Hvad vil det sige at være infantil?

  73. »Allons enfants de la Patrie…,« begynder den franske nationalsang. Men hvad hedder den?

  74. Hvad er navnet på en berømt sydfransk fiskesuppe?

  75. Hvad hedder den italienske pendant til det franske kuglespil boules?

  76. Den italienske forfatter Giovanni Boccaccio skrev i 1349-52 et frivolt mesterværk. Hvad hedder det?

  77. Hvem var den første britiske premierminister efter David Cameron?

  78. Theresa Scavenius sidder i Folketinget for?

  79. Hendes nye bog hedder?

  80. Hvilken har været Scavenius' foretrukne flyrute de seneste år?

  81. Hvad producerer Aalborg Portland?

  82. Hvilken forbindelse cementerer relationen mellem Tyskland og Danmark?

  83. Hvad var kansler Scholz' tyske ord for sin nye udenrigspolitiske kurs?

  84. Hvilken kødret blev Scholz omtalt som af Ukraines ambassadør i Berlin?

  85. Tyrkiske indvandrere i Berlin gjorde i 1970erne hvilken slags fastfood populær?

  86. I hvilken by hører den tyrkiske fodboldklub Fenerbahce hjemme?

  87. Hvad hed Istanbul officielt indtil 1930?

  88. Hvor bor ekskong Konstantin og eksdronning Anne-Marie?

  89. Den græske politiker Eva Kaili blev anholdt for korruption. Til hvilket parlament var hun valgt?

  90. Hvilke tre lande søgte om EU-medlemskab i 2022?

  91. Hvilke to nordeuropæiske lande søgte optagelse i Nato?

  92. Hvilken nordisk statsminister skabte røre, fordi hun dansede?

  93. Hvor langt er Finlands grænseværn til Rusland: 340, 1.040 eller 1.340 km?

  94. Blev Donald Trump færdig med at bygge en grænsemur til Mexico?

  95. Hvad hedder Donald Trumps residens og golfresort i Florida?

  96. Lago Maggiore er en sø, der breder sig over hvilke to lande?

  97. Efternavnet på Italiens nye premierminister bringer mindelser om en frugt. Hvad hedder hun?

  98. Hvilken frugt optræder på Floridas nummerplader?

  99. Hvad hedder Floridas 44-årige guvernør, som regnes som Trumps største konkurrent?

  100. Hvor gammel er USAs præsident, Joe Biden?

  101. Hvem udgav i Bidens fødeår, 1942, romanen Månen er skjult?

  102. Ud over NASA og ESA er seks lande undervejs med Måne-missioner. Hvilke? Nævn mindst fire.

  103. Rusland bruger lejesoldater fra en berygtet organisation under deres invasion af Ukraine. Hvad hedder den?

  104. Washingtons fodboldklub D.C. United fik en træner med rekorden for flest scorede mål for Manchester United. Hvem?

  105. Hvem vandt EM i fodbold i år?

  106. Hvilke to toppolitikere i Storbritannien blev idømt bøder for overtrædelse af deres egne coronalove?

  107. En tidligere britisk premierminister fik en statue i sin hjemby, fordi den ikke måtte stå ved parlamentet. Af hvem var statuen?

  108. Den britiske tabloidpresse besluttede at sammenligne premierminister Liz Truss med en grøntsag. Hvilken?

  109. Hvilken fodboldstjerne stod i kø i 12 timer for at se dronning Elizabeths kiste i Westminster Hall?

  110. Hvilken engelsk by skal være vært for Europæisk Melodi Grand Prix på vegne af Ukraine?

  111. Londons undergrundsbane har fået en ny linje. Hvad hedder den?

  112. Hvilket berømt kunstner fik sit maleri overhældt med tomatsuppe på Londons National Gallery?

  113. Et andet maleri blev udsat for et kageattentat på Louvre i maj. Hvilket?

  114. En forfatter blev forsøgt myrdet uden for New York i august måned. Hvem var det?

  115. I hvis varetægt døde den 22-årige Jina Mahsa Amini i september?

  116. Hvilken dansk forfatter blev i maj anholdt af politiet under en klimaaktion ved Christiansborg?

  117. I Kim Leines nye roman har en dansk ekspolitiker et crush på Vladimir Putin. Hvem er politikeren?

  118. Hvad hedder Gyldendals direktør?

  119. Har Morten Hesseldahl været direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab?

  120. Hvad ynder Carsten Jensen at kalde Morten Hesseldahl?

  121. Hvad hedder den balletkoreograf, som Det Kgl. Teater har afbrudt samarbejdet med?

  122. Provst Meyers portræt udstilles på lokummet i hvilken dansk tv-serie?

  123. Hvem har instrueret filmhistoriens længste opkastscene?

  124. Hvem vandt prisen som Europas bedste skuespiller til European Film Awards?

  125. Filmen Intet nyt fra Vestfronten bygger på en roman af hvem?

  126. Linn Ullmann skrev om sit ungdomsforhold til en ældre fotograf. Hvad hedder romanen?

  127. Hvilken datingapp har eksisteret i ti år?

  128. Hvilket britisk band gav koncert i DRs koncertsal?

  129. Hvem måtte aflyse sin koncert efter skyderiet i Field's?

  130. Hvilken dansk kunstner udeblev fra prisuddelingen til P3 Guld på grund af angst?

  131. Hvad hedder hans duet med Andreas Odbjerg?

  132. En stor mand i sovjetisk politik døde i august. Hvem?

  133. Hvilket DR2-program besøgte Gorbatjov i 2007?

  134. Hvem har Putin sammenlignet sig selv med?

  135. I hvilken krig besejrede Peter den Store Danmark?

  136. Hvem vandt Nordisk Råds litteraturpris?

  137. Hvem er ny generalsekretær for »Nordens dyreste kaffeklub«, Nordisk Ministerråd?

  138. En dyr nynordisk restaurant blev i 2022 kåret til verdens bedste. Hvilken?

  139. Hvad er den danske betegnelse for blomsten Geranium?

  140. Hvor mange storkepar blev registreret i Danmark i 2022. 8, 80 eller 800?

  141. Hvor mange børnebørn har dronning Margrethe?

  142. Hvilket nummer får prins Christian, når han bliver konge?

  143. Hvad kaldte TV 2s fodboldkommentator den sorte belgiske spiller Romelu Lukaku?

  144. En partileder gæsteoptrådte med »Tarzan Mama Mia« med Kandis i sommer. Hvem?

  145. Hvad er det danske navn for mårdyret Mustela lutreola?

  146. Det store dronningeslag mellem Mette Frederiksen og Støjberg fandt sted i hvilken region?

  147. Landsbyen Gjøl var minkfarmernes eldorado. Var der 39, 88 eller 122 minkfarme?

  148. Fik Socialdemokratiet over 30 procent af stemmerne i Gjøl ved valget i 2022?

  149. Hvem er kendt for udsagnet: »Håb er ikke en strategi«?

  150. Hvilken konsekvens fik minksagen for Barbara Bertelsen?

  151. Hvilken konsekvens fik sagen for Mette Frederiksen?

  152. Hvad hedder Danmarks yngste borgmester?

  153. Hvem er hendes partner?

  154. Hvilken gruppe vil genindføre Reichsmark i Tyskland?

  155. Hvem skulle have været kejser?

  156. Hvilken kendt sang blev skrevet af August Heinrich Hoffmann von Fallersleben?

  157. Hvilken rapper sagde: »Jeg elsker jøder, men jeg elsker også nazister«?

  158. Hvilken befolkningsgruppe fik lov til at indvandre til Danmark af Christian 4. i 1622?

  159. Hvem sagde: »Grønland er Afrika på is«?

  160. Hvilken folkekær skuespiller kom i modvind med sin juleforestilling?

  161. Hvilken tidligere chefredaktør, som døde i år, tilbragte en del af sin barndom i landet, »hvor der var isbjørne«?

  162. Hvem gav Grønland sit navn?

  163. Hvilken rødhåret musiker spillede fire udsolgte koncerter for 40.000 mennesker i Øresundsparken i København?

  164. I Netflix-serien Stranger Things fik Kate Bush et hit med en gammel sang. Hvilken?

  165. Angelo Badalamenti døde i december. Han stod bag temamelodien i hvilken ikonisk tv-serie af David Lynch?

  166. En anden ikonisk tv-serie genopstod i år efter 25 års pause. Hvilken?

  167. Som hvilken figur optræder Lars von Trier selv i sine nye afsnit af Riget?

  168. Hvem spiller fru Drusse?

  169. Det er også 25 år siden, at Storbritannien overdrog hvilket område til Kina?

  170. Hvad hed den daværende kinesiske præsident, som også døde i år?

  171. Hvilken børnefigur er Kinas nuværende præsident Xi Jinping drillende blevet sammenlignet med?

  172. Hvad har ført til store protester i Kina i år?

  173. Hvilken dag droppede Danmark de sidste coronarestriktioner?

  174. Den efterfølgende måned afholdtes hvilket amerikansk awardshow?

  175. Hvem vandt en Oscar for årets instruktør?

  176. Will Smith vandt for bedste mandlige hovedrolle. Hvilken rolle spillede han?

  177. Hvorfor gav Will Smith komikeren Chris Rock en lussing?

  178. En anden Hollywood-stjerne var samtidig anklaget for hustruvold. Hvad hedder de fraskilte skuespillere?

  179. Hun indkaldte en anden ekskæreste som vidne, nemlig verdens rigeste mand. Hvad hedder han?

  180. Techkongen har købt Twitter. Prisen?

  181. Hvilken dansk forsker skrev som den første på Twitter: #videnerfandemeikkeetsynspunkt?

  182. Hun trak sig som formand for Folkeuniversitetet, men afviste, at det havde noget at gøre med fyringen af en underviser. Hvem?

  183. Aarhus Universitet fyrede en kritisk lektor i pædagogisk filosofi. Hvad hed han?

  184. Hvilken fornem pris modtog Morten Meldal fra Københavns Universitet i år?

  185. Hvilket dyr fra Borris har forskere fra Aarhus fanget og monteret en gps-tracker på?

  186. Hvad hedder den borgerlige politiker, der vandt det svenske valg og blev statsminister?

  187. Og hvilket parti er han formand for?

  188. Lars Løkkes Moderaterne stormede ind i Folketinget og er nu med i regeringen. Med hvor mange ministre?

  189. Et andet midterparti, De Radikale, fik en ordentlig vælgerlussing ved valget og skiftede politisk leder. Hvad hedder den nye?

  190. Har historikeren Bo Lidegaard været chefredaktør for Jyllands-Posten?

  191. I hvilken dansk sang, med tekst af H.C. Andersen, findes strofen: »som en runestav er lagt«?

  192. Hvad hedder den nye mandlige danske tennisstjerne, der fik sit store gennembrud i 2022?

  193. Hvilken guldbefængt dansker findes i anagrammet Sixten Koavler?

  194. Hvilken placering fik de danske håndboldkvinder ved EM i 2022?

  195. Hvilken basketballspiller blev løsladt i en fangeudveksling mellem USA og Rusland?

  196. En amerikansk entreprenør blev fundet skyldig i svindel med startupvirksomheden Theranos. Hvad hedder hun?

  197. Hun bliver spillet af Amanda Seyfried i hvilken tv-serie?

  198. Den norske film Verdens værste menneske er instrueret af hvem?

  199. Speak No Evil hedder den danske gyserfilm. Hvem instruerede?

  200. Hvad er den værste sygdom, en bi kan få?

Find alle 200 svar her eller under hvert spørgsmål ovenfor.