Julemåneden hviler pr. definition på genbrug: Vi ser, hører, synger, spiser og læser helst det samme år efter år. Eventuelle fornyelser bliver afstemt med traditionerne, og det er ikke nødvendigvis smart at bryde med børns forventninger. Granvoksne mennesker kan stadigvæk få stemmen til at dirre af forargelse over DR-julekalenderen Jul og grønne skove (1980), hvor monopolværterne Poul og Nulle tilbragte hele december i et jordhul uden særlige julerekvisitter.

Som genre forbindes julekalenderen ofte med fjernsynets føljetoner, men bogformatet rummer sine egne originale og slidstærke eksempler fra Ole Lund Kirkegaards Mig og Bedstefar – og så Nisse Pok (1982) til Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesens Vitello – 24 julehistorier (2018). Ved siden af de kalenderinddelte fortællinger findes juleantologier og julebilledbøger skrevet af forfattere, entertainere og andre kendisser, inklusive dronning Margrethe 2., som har udgivet en julebog om kongehus og kongerække i anledning af sit 50-års jubilæum. Markedet er imponerende velforsynet, ikke mindst når man tænker på den afgrænsede sæson − ligesom æbleskiver og pebernødder giver julebøger kvalme i januar. Bibliotekerne rummer hundredvis af danske, oversatte, smalle, kommercielle, poetiske, vilde, humoristiske og uhyggelige juletitler for læsere i alle aldre. Et lille udpluk af årets nyudgivelser viser især en tendens til at hylde naturen.