Kildekritik. Ny bog om udbytteskandalen fremlægger megen ny viden, men overser den væsentligste litteratur.
I lommen på erhvervslivet?
Kan det passe, at næsten alle danske regeringer og hele det politisk-administrative system fraset nogle få samvittighedsfulde medarbejdere i Skat har været i lommen på det danske erhvervsliv de seneste 40 år?
Spørger vi journalist og historiker Jesper Tynell, er svaret et rungende ja. I sin nye bog argumenterer han for, at det er lykkedes erhvervslivet at føre en »usynlig politik«, der har gjort det danske demokrati til »noget nær en skueproces«, hvilket alene mellem 2012 og 2015 kostede statskassen 12,7 milliarder kroner. Baggrunden er, at erhvervslivet gennem pres på myndigheder og udvalgte toppolitikere har skabt en virkelighed, hvor aktionærer kan skjule deres identitet over for danske myndigheder og dermed svindle med udbytteskat.
Del: