Er De en flittig læser af denne sektion, er De sikkert stødt på Heckmann-kurven. Kurven, der er udviklet af nobelprismodtager i økonomi James Heckman, beskriver, hvordan afkastet af en social indsats afhænger af, hvornår i livsforløbet indsatsen bliver givet – det vil sige, hvornår investeringen bliver foretaget.

Kurven viser entydigt, at en investering foretaget tidligt i livet giver et langt større afkast end en investering foretaget senere i livet, og det er et budskab, der har ført til både et videnskabeligt, men også politisk fokus på tidlig indsats, førskoleårene og de første 1.000 dage i livet.