Hurlumhej. Kunstmessen Chart har indtaget Tivoli. Det er en oplagt god idé, som gerne må være endnu skarpere næste gang.

Tivolisering, ja tak

En vaks kunstner, som nu er rektor på Kunstakademiet i København, sagde engang, at den mest vellykkede kunst i det offentlige rum er den, som kan forstås af børn. Dermed ikke sagt, at kunsten skal være barnlig eller lavet til børn, men at kernen, konceptet, humøret eller attituden skal kunne opfattes forudsætningsløst.

Der er noget om det, og jeg blev mindet om det, da jeg forleden var i Tivoli for at se på kunst. For hvad så med den gamle forlystelseshave, der i forvejen er en stor legeplads? Hvilken type kunst passer her?