»Kender I det, når man som tysker ankommer til Schweiz, og man føler sig som den mislykkede lillesøster? Tag til Sachsen, så får du det lige omvendt.« Sådan åbnede forfatter og meningsdanner Sophie Passmann sit liveshow i Leipzig for nogle uger siden, og salen lo med af denne dobbelthed: Berlins selvsmagende syn på Sachsen som den fortabte delstat og Leipzig som et sted, hvor man rent faktisk kan slippe afsted med vittigheden.

Min rejse gennem Tyskland ender i Leipzig, der med lige dele beundring og ironisk distance har fået kælenavnet »Hypezig«, efter at en undersøgelse fra 2019 forudså, at Leipzig vil vokse med 16 procent de næste 15 år.