Sortsyn. Hollænderen Mara van der Lugt kortlægger pessimismens idéhistorie.
Omfavnelse af mørket
Den sydafrikanske filosof David Benatar er aktuelt blevet berømt for at diskutere spørgsmålet om, hvorvidt det ville være bedre aldrig at være blevet født. Sådan noget kan jo forekomme vanskeligt at afveje, men han drager den konklusion, at det aldrig kan være etisk forsvarligt at skabe nye følsomme væsener, der vil få et liv fuld af lidelser. Det er derfor umoralsk at sætte afkom i verden.
Jeg ved ikke, hvor mange der overbevises af Benatars argumenter, men den hollandske filosof Mara van der Lugts store idéhistoriske monografi om pessimismens historie sætter hans position ind i et større perspektiv – samtidig med at hun forsvarer en mere sensibel variant af pessimismen. Dark Matters, lyder det ordspil hun sætter som titel. Hendes detaljerede beretning har hovedvægt i oplysningstiden, hvor både optimisme og pessimisme har deres rod. I vore dage bruger man nok mest de to ord om forskellige holdninger til fremtiden, men hun argumenterer, at den oprindelige og basale betydning handler om, hvorvidt livet overhovedet er værd at leve i første omgang.
