Æselører [ˈεˀsəlˈøːʌ] er en afgørende slagmark i den stilfærdige strid, der udkæmpes blandt bogelskere: Bør man efterlade en læst bog så nærved uberørt som muligt eller vise sin kærlighed ved grundig brug? Jeg ved godt, hvilken fløj jeg tilhører. Som teenager tog jeg på familieferie med Harry Potter i bagagen. Da jeg vendte hjem, var bogen totalsmadret: æselører, overstregninger, rifter på omslaget og slidmærker langs ryggen. Mine klassekammerater var forfærdede og greb anledningen til at nørde-prale: Sådan ville de, som sande bogelskere, aldrig behandle en bog.

Den attitude har jeg aldrig forstået. Er bogens ord ikke vigtigere end dens hjørner og omslag? Mit eksemplar af Umberto Ecos Rosens navn mangler en halv bagside, fordi jeg engang kom til at rive den over, men indholdet er uskadt. Biblioteksbøger bør selvfølgelig bevares og beskyttes, men mit private eksemplar vil en dag ryge til forbrænding, og i mellemtiden vil jeg hellere behandle det som brugsgenstand end statussymbol.