Fodbold. I Pandrup i Vendsyssel har en tysk forretningsmand opkøbt den lokale klub. Med ham er fulgt talrige afrikanske spillere, hvoraf flere lever under tvivlsomme forhold. Men i landsbyen ulmer oprøret.

Regning uden vært

Regning uden vært Af Asker Hedegaard Boye

En ung mand åbner døren på klem. Han smiler nervøst og inviterer indenfor. Gulvet er fyldt med madrasser og brugt tøj. I den lille lejlighed bor flere jævnaldrende. Her er sparsomt møbleret, og persiennerne trukket godt for.

»Vi blev lovet to måltider om dagen, men det er ikke altid, vi får det. Det kan godt mærkes mod slutningen af kampene. Vi mangler kræfter,« forklarer den afrikanske mand, der ønsker at være anonym, og som her omtales som Amadou. Weekendavisen kender hans identitet.

Han er på kontrakt i divisionsklubben Jammerbugt FC, en eliteoverbygning på idrætsforeningen Jetsmark i landsbyen Pandrup i Vendsyssel. En fodboldklub, der på dramatisk vis har ændret karakter og formål efter den tyske forretningsmand Klaus-Dieter Müllers ankomst for et år siden.

»Det er sket op til flere gange, at nogle af os ikke har fået løn,« siger Amadou.

Det er kun få uger siden, at seks af klubbens afrikanske spillere pludselig endte på gaden. Müller havde ikke betalt den aftalte leje på Jetsmark Idrætscenter, hvor spillerne var indlogeret, og så måtte lokale kræfter træde til.

»Vi kunne jo ikke bare se til, at de her stakkels unge mennesker langt hjemmefra ikke havde tag over hovedet. De er jo uden skyld i alt det her,« fortæller Bettina Nielsen fra sin plads bag baren på Pandrup Kro. Hendes mand, Henrik Krogstrup Nielsen, ejer det landsdækkende KN Rengøring, som råder over et større antal lejemål i byen.

ET PAR DAGE TIDLIGERE hæver cheftræner Nabil Trabelsi stemmen under formiddagstræningen tæt ved Jetsmark Stadion. Oprykkerne fra Jammerbugt FC indtager sidstepladsen i 1. division, og der resterer kun få kampe af sæsonen.

»Attendez!« Spillerne følger ordren. Stopper, omgrupperer og indleder en ny øvelse mellem de små, gule markeringskegler på det lysegrønne kunstgræs. Intensiteten er høj. De fluorescerende bolde fyger over det glatte underlag. »Bravo, Omar! Ça va, Emmanuel?«

Trabelsi er tysk statsborger, født i Strasbourg og har rødder i Nordafrika. Han er ikke den eneste, der snakker fransk denne kølige majdag i udkanten af Pandrup. Kun tre af 23 spillere til dagens træning er danske: Emil Nielsen, målmandsreserven Nicolai Christensen og Sead Gavranovic, der har job ved siden af og derfor forlader anlægget efter en times tid.

Resten er en sammenbragt flok.

Målmandsposten bestyres af senegalesiske Pape Seydou Ndiaye. Moussa Kamara, Rayan Senhadji og Ismaël Sidibé er fra henholdsvis Gambia, Algeriet og Mali. Længere fremme på banen finder man blandt andre liberianske Daniel Paye, nigerianske Emmanuel Igbonekwu, guineanske Sekou Bangoura og Leonel Gomes fra Kap Verde. Dertil kommer et par portugisere.

De fleste er 20-23 år, fransktalende og fra Vestafrika, hentet direkte eller via småklubber i eksempelvis Luxembourg. En lille håndfuld fra Mali, Senegal og Somalia er lejet hos svenske Malmö FF. Fælles for dem alle er, at de ikke spillede i Danmark for et år siden.

KLAUS-DIETER MÜLLER blev sidste år i april godkendt som eneejer af Jammerbugt FC. Forinden havde han forsøgt sig i Hobro IK, men blev afvist af bestyrelsen. Blandt Pandrups 3.000 indbyggere var han heldigere. Byens klub var fallit, og Müller lagde to millioner kroner til manges glæde – og forbløffelse.

Her var samtlige spillere danske, størstedelen fra egnen. Alle i byen kendte nogen, der var i familie med nogen på fodboldholdet. Det var den ånd, Müller talte til i sit første interview:

»Jeg har igennem 25 år i fodbold lært, at man ikke kan lede et fodboldprojekt uden lokale folk (...). Det er lokale folk, der skal lede klubben, for ellers taber man med sikkerhed,« sagde han til Nordjyske.

Jammerbugt FC er dansk fodbolds humlebi. I to årtier har klubben, der tidligere hed først Jetsmark IF og siden Blokhus FC, været Foreningsdanmarks flagskib i divisionerne. Her var en klub, by og kommune, der fik det meste ud af ganske lidt.

»Hvad vi ikke havde økonomisk, havde vi i sammenhold og spilleglæde. Ingen var i nærheden af at tjene en fuldtidsløn. Vi trænede tre-fire aftener om ugen – efter studier og arbejde,« forklarer den tidligere anfører, Christian Rye, der stoppede i klubben i januar.

Stemningen ændrede sig dog hurtigt efter Müllers entré. Nu skulle der trænes hver dag, og spillerne blev lovet mere i løn. Den tyske ejer opholdt sig kun sjældent i Pandrup. Og så begyndte der at dukke nye ansigter op, ofte vestafrikanere.

Ved sæsonstarten i juli stod cheftræner Bo Zinck med ti nye medarbejdere, mens ejerens hasarderede forretningsplan tog form: I jagten på én gylden spiller, der kunne indbringe millioner, måtte man afprøve stribevis af unge afrikanere, nogle med tilknytning til akademier i Nigeria og Mali, som Müller hævder at eje.

Henover efteråret opstod der problemer med lønudbetalingen. Tyskeren hævdede, at der var tale om et teknisk problem. Siden forlod Søren Als direktørposten, som Müller selv indtog. Også Zinck og flere danske spillere forsvandt. Efter jul kom yderligere ti spillere til udefra, og nu fik også Christian Rye nok.

»Vi forsøgte, så godt vi kunne, men det viste sig at være umuligt at integrere så mange nyankomne på så kort tid. Især fordi flere af dem ikke kunne tale engelsk. Desuden var der flere, der ikke havde det fornødne sportslige niveau. På banen gik det ret godt, men udenfor var det en klub i opløsning,« fortæller Rye, der i dag er advokatfuldmægtig i Aalborg.

JAMMERBUGT FC ER I FRIT fald på fodboldbanen, hvor det siden nytår er blevet til blot to sejre i 11 kampe. Forude venter fire skæbnekampe, hvoraf klubben skal vinde mindst to og formentlig tre for at passere Esbjerg fB og Fremad Amager i tabellen og dermed undgå nedrykning.

I sidste måned nedlagde spillerne arbejdet en enkelt dag, efter at martslønnen var udeblevet. Få dage senere afleverede Klaus-Dieter Müller lønnen i kontanter. Det var i disse hektiske dage, at en barmhjertig sjæl på Jetsmark Stadion sørgede for at bære rester fra Müllers VIP-buffet ned til de sultne spillere i omklædningsrummet.

Ifølge Spillerforeningen, der repræsenterer alle professionelle fodboldspillere i Danmark, kan der stadig være enkelte, der ikke har fået løn for april. Spillerforeningen har mødtes med Klaus-Dieter Müller. Fagforeningens vicedirektør, Allan Reese, fortæller, at man er i løbende kontakt med spillerne. Han beskriver situationen i Jammerbugt FC som et »administrativt kaos«.

»Vi er i færd med at undersøge alle manglerne i klubben: manglende løn, manglende skatteafregning, manglende pensionsindbetaling, massiv mangel på lønsedler. Vi har allerede rejst flere kontraktmæssige krav mod klubben og vil fortsætte med det i takt med, vi bliver opmærksomme på eventuelle nye brud,« siger Allan Reese.

I én sag hævder Müller, at han ikke er forpligtet til at betale løn til den pågældende spiller, eftersom denne er udlejet fra en anden klub. En udlægning, Spillerforeningen bestrider med henvisning til den standardkontrakt, der findes mellem klub og spiller.

Foto: Tor Birk Trads
Foto: Tor Birk Trads

Bag persiennerne i det centrale Pandrup er Amadou overrasket over forholdene:

»Vi vidste godt, at vi ikke ankom til en topklub, men visse ting skal helst være i orden: mad, indlogering, løn til tiden. Sådan troede vi, det fungerede i Danmark. Vi stiller ikke urimelige krav,« siger han.

Udtalelserne står i kontrast til de professionelle svar, spillertruppen gav nogle dage forinden efter endt træning.

»Det er stadig muligt at undgå nedrykning,« sagde anfører Rayan Senhadji.

»Vi ved, at vi spiller på andre vilkår end vores konkurrenter, men vi står sammen som gruppe,« sagde Leonel Gomez.

»Det er afgørende, at vi kan lægge alt andet til side, når vi går på banen,« sagde Emmanuel Kelvin Igbonekwu.

Samtidig understregede cheftræner Trabelsi flere gange, at »her kan alle tale frit«. Da han forlod omklædningsrummet, blev det muligt at spørge mere kritisk. Om vi kan følge med for at se, hvordan I bor? Der blev stille, nogle kiggede ned på deres bare tæer. »No no no, måske efter sæsonen …«

PÅ JETSMARK IDRÆTSCENTER er forholdene beskedne, og der er ikke plads til at samle alle spillere i det ene af de to små omklædningsrum. I ét lokale sidder klubbens få, tilbageværende danskere og de spillere, der er kommet direkte fra Afrika. Det andet omklædningsrum er forbeholdt de afrikanere eller europæere, som har spillet i andre europæiske klubber. Det hører til sjældenhederne, at en spillertrup ikke klæder om i samlet flok, og opdelingen er da heller ikke til det bedste, mener forsvarsspilleren Emil Nielsen:

»Det er da lidt mærkeligt at være en af de eneste danskere i en dansk klub. Alle i truppen er rigtig flinke, så det er ikke det, men vi har så mange forskellige baggrunde og sprog, at det kan være svært. Opdelingen i to omklædningsrum gør det heller ikke nemmere,« siger han.

I marts stillede Jammerbugt FC som den kun anden danske klub gennem tiderne til start uden danskere. Udviklingen giver panderynker på rådhuset i nabobyen Aabybro. Her kalder borgmester Mogens Gade (V) det seneste år en »skamplet« på lokalområdet. Han overvejer nu, om man bør trække kommunens årlige støtte på 125.000 kroner til klubben.

»Det har altid været en del af Jammerbugt FCs dna, at mange af spillerne har været i klubben fra lilleputårene. Der er nødt til at være en genkendelighed, et lokalt islæt. Da det ikke længere er tilfældet, vil vi overveje vores støtte,« siger Mogens Gade, som heller ikke holder sig tilbage for at kritisere Klaus-Dieter Müller:

»Han har helt åbenlyst for få likvider til at drive en fodboldklub. Det har hele vejen igennem været et stress og jag for akkurat at skaffe penge nok.«

Det sidste er måske endda pænt sagt. Den tyske klubejer har gennem de seneste måneder skyldt penge til om ikke Gud, så i hvert fald næsten hvermand i Pandrup – for husleje, rengøring, catering, transport og meget andet. I et af de lokale supermarkeder kan Müller ikke længere få lov at købe på klods.

MEN PANDRUPS BORGERE er begyndt at røre på sig. Per Mariager, direktør for internetudbyderen Senia og en af Jammerbugt FCs største sponsorer, har samlet en gruppe af klubbens nuværende og tidligere samarbejdspartnere, der ønsker at købe Klaus-Dieter Müller ud. De har budt en million kroner for klubben. Müller forlanger ni millioner.

»Det er helt grotesk. Så meget er klubben på ingen måde værd,« fortæller Per Mariager.

Vi møder ham på forretningsgaden Bredgade midt i byen. Han lægger ikke skjul på, at han er en mand med en mission, og det er heller ingen hemmelighed, at Mariager og Müller ikke er bedste venner. De to har skændtes offentligt flere gange.

»Klaus Müller har alle mulige andre dagsordener, end hvad der er godt for byen og klubben. Han skal ud!« siger Mariager.

Der er imidlertid tale om andet og mere end en hanekamp, og mange af områdets mindre virksomheder er ligeledes berørt. For en måned siden skyldte Müller angiveligt et sekscifret beløb til de lokale erhvervsdrivende. Siden har han omsider betalt nogle af sine kreditorer, men langtfra alle.

På Pandrup Kro får Martin Andreasen en burger og en Ramlösa. Han er en tæt, midaldrende mand med guldkæde og guldøreringe. Gennem sit firma Hos Bananen har han gennem de seneste par år leveret frugt til Jammerbugt FC. Også ham skylder Klaus-Dieter Müller penge.

»Dem ser jeg næppe igen, men det er ikke engang det værste. Det værste er, at han virker helt ligeglad. Han har ingen følelser for klubben, det er ren forretning,« siger Martin Andreasen.

BLANDT DE SPONSORER, der for nylig var indkaldt til krisemøde med Müller, er malermester Allan Norre Møller, der har lagt sponsorkroner i klubben i snart otte år.

»Det gør sgu ondt, det her. Med så meget rod på de indre linjer vil jeg ikke blive overrasket, hvis flere sponsorer overvejer at trække sig. Jeg skal selv gentegne mit sponsorat efter sæsonen, og som det kører lige nu, så bliver det et nej,« siger han.

Sponsorerne efterspørger større åbenhed og bedre kommunikation. Det sidste vanskeliggøres af, at Jammerbugt FC nu hverken har en administration eller bestyrelse. De sidste medarbejdere har forladt klubben, og udover cheftræneren og spillerne er kun Müller tilbage. Den nordjyske tålmodighed er ved at løbe ud. Til den seneste hjemmekamp mødte kun 30 af klubbens 100 sponsorer trods gratis billetter.

Müllers projekt i Pandrup demonstrerer den professionelle fodbolds globalisering: en tysker, der handler afrikanere på dansk jord. Og han er ikke alene. I dag er ni ud af de 24 klubber i de to øverste danske fodboldrækker på udenlandske hænder. Vejle er moldovisk, SønderjyskE amerikansk, og fra efteråret 2020 til sommeren 2021 var Jammerbugt FCs naboer i Vendsyssel FF såmænd kontrolleret af et schweizisk selskab.

Ifølge Weekendavisens oplysninger er yderligere fem afrikanske spillere på vej til Pandrup. Vi har kontaktet Klaus-Dieter Müller gentagne gange for at forelægge ham beskyldningerne om de kritisable leveforhold for nogle af Jammerbugt FCs spillere og høre hans forklaring på de manglende betalinger af løn og servicer. Derudover har vi forsøgt at få ham i tale på hans kontor i Pandrup og ved hans lejede feriebolig i Blokhus. Men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Artiklen bringes i papiravisen torsdag den 12. maj 2022.