Debat. Det er genåbningen af samfundet, ikke nedlukningen, der udgør en risiko for sygehuspatienter.

Overdødeligheden

Lone Franks forsideartikel i WA #7 beskriver coronanedlukningens høje sundhedspris. Overskriften lyder »En helt anden pris«, og i undertitlen spørges, hvad nedlukningen har betydet for samfundets øvrige patientgrupper. Tallene er ildevarslende, lyder svaret. Vores data bekræfter ikke denne beskrivelse.

Den igangværende genåbning betyder en tredje coronabølge. Smittetrykket vil stige eksponentielt i cirka otte uger næret af den aggressive B1.1.7, også kendt som den britiske coronavariant. Måles bølgen i antal indlagte covid-19-patienter, har vi et spænd fra 570 til 1360 indlagte patienter cirka midt i april med en centerværdi på 870 patienter. Hvis bølgen bliver lille, kan sygehusene fint klare det, og kun få andre behandlinger udskydes. Er vi oppe på centerværdien, kan sygehusene klare det, forudsat »at sygehusene har udskudt alle planlagte operationer og ambulante besøg, der ud fra en lægefaglig vurdering kan vente«, som det står i et notat fra Sundhedsstyrelsen. Er vi oppe i den høje ende af spændet, bliver det svært, og prioriteringerne bliver ubehagelige.

Pointen er, at fravalg af nedlukning samt genåbning presser ikkeakutte patienter ud af operationslejerne på danske sygehuse. Nedlukninger forebygger dette. Pointen bekræftes af følgende sammenligning med Sverige: Både danske og svenske sygehuse måtte nedprioritere behandling af ikke-akut syge patienter, da pandemien kom. Over fem uger fra uge 11 til uge 15 faldt de planlagte behandlinger til 30 procent af normalen. Helt ens i begge lande. I uge 20 var danske sygehuse dog tilbage i normal aktivitet, mens svenske sygehuse lå hele foråret frem til sommer på knap halvdelen af normalen for planlagte behandlinger.

En af Lone Franks kilder konkluderer, at »brug af nedlukning for at forhindre covid-19-dødsfald kan resultere i tab af flere leveår, end der reddes«. Vores data afkræfter den konklusion. Alle ved, at covid-19-dødeligheden har været meget højere i Sverige end i Danmark, cirka fem gange højere per indbygger under første bølge i foråret 2020. Lone Frank nævner ikke dette faktum, men lader en kilde konkludere, at denne højere covid-19-dødelighed modsvares af færre dødsfald af andre årsager. Måske ikke helt i antal dødsfald, men i antal sparede leveår, fordi dem, der dør af nedlukningen, er yngre end de temmelig gamle borgere, som nedlukningen redder fra covid-19-død. I så fald skulle den samlede overdødelighed under coronapandemien være lavere i Sverige end i Danmark.

Vi har i et forskningsprojekt støttet af ROCKWOOL Fonden udviklet en ny metode til at estimere det samlede antal ekstra dødsfald under coronapandemien. Antallet bestemmes kontrafaktisk som forskellen mellem observerede antal dødsfald under pandemien og forventede antal dødsfald i samme periode, men uden pandemi. Denne forskel består af covid-19-dødsfald plus, hvad der måtte have været af flere eller færre dødsfald af andre årsager i perioden. Antallet af ekstra dødsfald som procent af observerede antal dødsfald definerer den coronapandemiske overdødelighed.

I Danmark var overdødeligheden under pandemiens første bølge i forskellige aldersgrupper mellem -2 procent og 7 procent – og 3 procent samlet. I Sverige var den mellem 11 procent og 23 procent – og 19 procent samlet.

Konklusionen er, at den pandemiske overdødelighed for foråret 2020 var signifikant højere i Sverige end i Danmark i alle aldersgrupper og af en størrelsesorden, så den ikke kan tilskrives tilfældige udsving. Den corona­pandemiske overdødelighed i Sverige i alle aldersgrupper drives af femfold flere covid-19-dødsfald per indbygger. Plus at dødsfald af andre årsager steg 15 procent i Sverige og faldt 14 procent i Danmark.

Kuren må ikke koste mere sundhed, end den redder. Her er vi helt enige med Lone Frank. Vi kan bare ikke genkende hendes beskrivelse i vores data. Tværtimod. Det er genåbningen og ikke nedlukningen, som risikerer at udsætte patienternes behandling. Nedlukning redder både covid-19-liv og andre liv og leveår.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk

Blå bog

Jes Søgaard, Silvia Rizzi, og James W. Vaupel er hhv. professor og direktør, forskningsadjunkt og professor ved Dansk Center for Populationsforskning, Syddansk Universitet