Anmeldelse. Christian Dorphs nye digtsamling, Jeg slog min far ihjel, er en rugende, flaksende og glimtvis smuk dødsmesse over en far og alt det, som aldrig rigtigt var og blev.
Kan sorgen komme før døden?
Kan sorgen komme før døden?« Sådan lyder det blandt andet i prologdigtet til Christian Dorphs Jeg slog min far ihjel, forfatterens første digtsamling siden 2008.
Spørgsmålet slår de, om man vil, eksistentialer an, der udgør digtenes rugende grundtone. Men vigtigere indikerer det selve det tvivlende, mørke, endog grimme følelsesmæssige virvar, som i bogen smyger sig om døden og sorgen.
Del: