Der kan næppe være tvivl om, at de økonomiske konsekvenser ved covid-19 er omfattende, og at en vaccine er et særdeles vigtigt skridt for at kunne vende tilbage til en normal hverdag. En hverdag, hvor den økonomiske aktivitet kan blive genoprettet, og ikke mindst, hvor vi kan reducere de omkostninger og gener, som coronakrisen har ført med sig.
Vaccinationer mod alvorlige infektionssygdomme har været en fast bestanddel af de danske vaccinationsprogrammer gennem mange år. Vaccinationsprogrammerne er løbende blevet udvidet, efterhånden som nye vacciner er blevet udviklet. Allerede forud for indførelsen af vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) i 1987 blev der udført en økonomisk analyse af denne, hvor omkostninger til vaccinationerne blev holdt op imod de sparede omkostninger til behandling af sygdommene.
I en medicinsk teknologivurdering fandt Sundhedsstyrelsen i 2007, at omkostningerne ved at vaccinere 12-årige piger mod human papillomavirus (HPV) ikke blev opvejet af sparede omkostninger til behandling af blandt andet livmoderhalskræft. Men man fandt også, at disse piger til gengæld ville opnå en levetidsgevinst som følge af undgåede kræfttilfælde og dermed undgåede dødsfald. Den såkaldte omkostningseffektratio blev for HPV-vaccinens vedkommende beregnet til cirka 85.000 kroner per vundet leveår.
På tilsvarende vis er der foretaget beregninger af disse omkostningseffektratioer ved indførelse af vaccination mod influenza til personer på 65 år og derover. Den blev beregnet til cirka 45.000-60.000 kroner per vundet leveår (i 2000-priser).
Fælles for disse analyser er, at omkostningerne til indkøb af vaccinerne og til administration, herunder honorar til de praktiserende læger, som skal udføre vaccinationerne, blev sat i forhold til sparede omkostninger i sundhedsvæsenet som følge af blandt andet undgåede sygehusindlæggelser, hvorimod omkostninger uden for sundhedsvæsenet ikke indgik.
I dansk sammenhæng indgår også sundhedsøkonomiske analyser af screeningsprogrammer mod cancer. Her er omkostningseffektratioen ved eksempelvis brystkræftscreening og screening mod livmoderhalskræft i intervallet 76.000-157.000 kroner per vundet leveår.
Vundne leveår
I det lys er det interessant at undersøge, hvordan en sundhedsøkonomisk analyse af en vaccine mod covid-19 vil falde ud. I et forskningsprojekt, som er tilgængeligt i form af et arbejdspapir, har vi gjort forsøget.
Projektets formål er at vurdere, om omkostningerne til at vaccinere står mål med de sparede omkostninger og de gevinster, der forventes at være i form af undgåede dødsfald med vundne leveår til følge. På samme måde som tidligere analyser af vacciner har vi afgrænset os til kun at indregne de sparede sygehusindlæggelser, selvom vi er klar over, at der er mange andre afledte omkostninger.
Der er naturligvis mange usikkerheder forbundet med en sådan analyse. Epidemiens forløb lærer vi først om, mens vi er midt i den. Dertil kommer, at selvom priserne på vaccinerne er blevet afsløret, vil de samlede omkostninger ved at gennemføre vaccinationerne afhænge af, hvordan disse organiseres.
I analysen tager vi udgangspunkt i den matematiske model, som Statens Serum Institut (SSI) udviklede til at beskrive epidemiens udvikling med. Den bruger vi til at beregne, hvor mange indlæggelser der kan undgås ved forskellige vaccinations-scenarier. Modellen kan skelne mellem vaccination af personer over og under 60 år.
Vi beregner også, hvor mange leveår man vil kunne vinde på baggrund af statistik om den forventede restlevetid.
Vores beregninger viser, at omkostningseffektratioen ved at vaccinere alle danskere på 60 år og derover vil være mellem cirka 71.000 og cirka 190.000 kroner per vundet leveår. Estimatet er særlig afhængigt af de samlede omkostninger til vaccinationer. Dem har vi ladet variere mellem 300 og 500 kroner.
Ved at udvide antallet af vaccinationer til foruden at omfatte alle på 60 år og ældre også at vaccinere i første omgang 900.000 personer under 60 år stiger omkostningseffektrationen til mellem cirka 160.000 og cirka 540.000 kroner per vundet leveår. Det er igen omkostningerne til vaccinationen, men også vægtningen af levetidsgevinsterne over tid, der er årsagen til det brede interval.
Et lignende resultat er fundet i en amerikansk sundhedsøkonomisk analyse af en vaccine. Dette studie, som heller ikke er offentliggjort endnu, men som er tilgængeligt i manuskriptform, viser på tilsvarende måde, at omkostningerne per vundet kvalitetsjusterede leveår stiger med successiv inddragelse af befolkningsgrupper med lavere og lavere risiko for alvorlige sygdomsforløb.
Lavere priser
Interessant i vores analyse er det, at for lavere priser på covid-19-vaccinen, så vurderes det, at vaccinen kan have en omkostningseffektratio, der er lavere eller på niveau med andre vacciner i det danske vaccinationsprogram og screeninger.
På sigt er det forventeligt, at prisen på vaccinen vil falde. De vacciner, der endnu afventer godkendelse af lægemiddelmyndighederne, forventes at være billigere end de vacciner, som netop er godkendt og taget i brug. Ved at inddrage dem i Danmark vil omkostningseffektratioen blive reduceret.
Lige nu står Danmark sammen med resten af verdens lande over for at skulle håndtere den akutte smittesituation. Vores analyse viser, at omkostningerne ved covid-19-vaccine ikke fuldstændig opvejer omkostningerne ved sygehusindlæggelser, coronatest og lægelig opfølgning af smittede, men står i et rimeligt forhold til andre gevinster i form af undgåede dødsfald og deraf vundne leveår set fra sundhedssektorens perspektiv.
Covid-19-pandemien indebærer ud over de sundhedsøkonomiske omkostninger også store produktivitetstab i samfundet, samt andre økonomiske og sociale konsekvenser af restriktionerne. Tidligere er der ikke lavet økonomiske analyser af behandlinger mod sygdomme, der har så vidtrækkende konsekvenser som covid-19.
The Cost-Effectiveness of a COVID-19 Vaccine in a Danish Context (26. januar 2021). Discussion Papers on Business and Economics, University of Southern Denmark, 2/2021.
Blå bog
Kristian Debrabant er lektor ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet. Lone Grønbæk er lektor og institutleder ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet. Christian Kronborg er lektor og viceinstitutleder for uddannelse og studieleder ved
Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi.
