Skyld. Titlen på Jörgen Gassilewskis Hastigheden antyder ikke kun det tempo, med hvilket tutsierne i Rwanda blev slået ihjel. Den henviser også til det tempo, bogen fortælles med, og som efterlader læseren både stakåndet og rørt.

Teksten som jordskred

Det er stadig med stor gru, at jeg som ny og ung anmelder modtager en bog af en forfatter, jeg ikke kendte, om en frygtelig begivenhed, jeg ikke vidste ret meget om: Jörgen Gassilewskis Hastigheden, som foregår før, under og efter folkedrabet i Rwanda i 1994. Men så går jeg i gang med at læse, og så føles det snart mindre vigtigt med forhåndsviden eller referencepunkter i det stakåndede og overrumplende møde med et nærvær, der hører de bedste værker til.

Romanen handler om den nittenårige Marie-Louise fra en tutsifamilie, som bliver gift med Félicien, som er hutu. Han er med sine venner engageret i propagandaen og hadet mod tutsierne, som de kalder kakerlakkerne. Hadet er i høj grad frembragt af de tidligere belgiske koloniherrer, som i mange år forfordelte tutsimindretallet på racistisk vis og skabte et modsætningsforhold mellem de to befolkningsgrupper.