Tendens. I børnelitteraturens populære klimafiktioner kombineres dystopi, ideologi, naturvidenskab og nyttige hverdagsråd med mistro over for alle over 18 år.
Børnesoldater i klimakampen
CO₂-udledning, klimaforandringer og global opvarmning er gængse ord i de voksnes medier, men børnene lytter med, og de er naturligvis optaget af klodens fremtid og deres egen rolle i den. Men hvordan forklarer man børn om tidens store udfordring og debatemne, så de forstår alvoren, men ikke bliver ramt af klimaangst og slet ikke tør leve?
Både danske og udenlandske forfattere har de senere år skrevet børnebøger, der tematiserer klimaforandringerne på forskellig vis. Udgivelserne dækker fra lette fagbøger om voldsomme vejrfænomener til skønlitterære skildringer af familier fanget i oversvømmelse eller tørke, og inden for den seneste bogsæson har emnet vist sig i en række nye titler til børn fra otte år og opefter. Udgivelserne har højst forskellige dagsordener – fra opfordringer til politisk aktivisme og interesse for naturvidenskab til mere rendyrket underholdning. Men et klart fællestræk er, at børnene repræsenterer fornuften, fællesskabet og det store håb for fremtiden. Man kunne fristes til at kalde det for Greta Thunberg-effekten, men bøgerne bygger også på et progressivt syn på barnet, der kendes fra den nordiske børnelitterære tradition og forfattere som Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter.
Del: