Prisværdigt. Et fremragende bogår går på hæld, og Weekendavisens anmelderkorps har udvalgt ti af dets litterære højdepunkter. Men hvem skal have Weekendavisens Litteraturpris 2021? Det overlader vi trygt til jer læsere.

Weekendavisens Litteraturpris 2021

 Foto:  Foto:
Weekendavisens Litteraturpris 2021

 

Klik her for afgive Deres stemme.

Dan H. Andersen: Store Nordiske Krig (Politikens Forlag).
Andersens mammutværk skildrer en stort set glemt krig, der havde enorm betydning for de politiske forhold i Nordeuropa, og som for altid ændrede magtforholdene i regionen. I sin afsøgning af alle facetter af krigen bringer Andersen os tæt på excentriske rigsherrer og drabelige felttog, de menige soldater og lokalbefolkningernes lidelser, diplomatiske spilfægterier og speget opportunisme. Andersen sammenskriver en transnational historie, der har været spredt i nationale fortællinger, men ikke tidligere har været behandlet samlet. Samtidig formidler Andersen det tidlige moderne Europas særkender, så det fremmedartede og det genkendelige står lige stærkt. Værket er en kæmpe bedrift, der giver baghjul til de fleste krigshistoriske studier. Man kan næsten mærke forfatteren synke sammen af anstrengelse, når man læser sidste side.

Indstiller: Ulrik Langen.

Solvej Balle: Om udregning af rumfang, bind 3 (Pelagraf).
På Ærø sidder en dansk forfatter og skriver på et mesterværk. Første bind i Solvej Balles septologi(!) udkom i 2020 på forfatterens eget mikroforlag, og med tredje bind står det klart, at Solvej Balles projekt ikke blot er slået stort op: Der er tale om regulær verdenslitteratur. Handlingen kort: Tara er fanget i 18. november; så hver morgen, når hun vågner op, er dagen den samme, og hun må altså forsøge at finde ud af, hvordan hun får tiden til at gå, når nu tiden ikke vil gå for hende. Men nu må det ikke lyde, som om romanværket er fortænkt og utilgængeligt, for Solvej Balles præstation er netop, at hun har fundet en engagerende skriftform (romanværket består af dagbogsnotater, som tæller fra dag 1 efter gentagelsen), som lader hende formidle grænseoverskridende erkendelser om tid, samhørighed, ensomhed, (over)forbrug, og hvad der får civilisationer til at bestå – og forfalde.

Indstiller: Kathrine Tschemerinsky.

Glenn Bech: Farskibet (Gyldendal).
I sin helt igennem strålende debut formår Glenn Bech at fortælle om tragediens destruktive kraft med en ikkefordømmende omsorg, der adskiller sig fra stort set al anden autofiktion i tiden. I Farskibet er farens selvmord, en hændelse i fortællerens spæde barndom, en natmørk katalysator for alle efterfølgende begivenheder. Men selvmordet bliver samtidig det nulpunkt, som giver fortælleren et eksistentielt incitament til at rydde op og forsone sig med sin barske barndom. Bech lykkes mirakuløst med at skrive en springende usikkerhed frem over samfulde +500 sider. Det er på én og samme tid uafrystelig og forjættende læsning. Her er heldigvis ingen manierede forsøg på at skabe en form, der kan få det hele til at passe; ej heller nogen pyntende selvfremstilling. Kun sejt prøvende, cirklende erindringsarbejde, nysgerrig og ukuelig fortællevilje og gnistrende livsnerve.

Indstiller: Asker Hedegaard Boye.

Cecilie Eken: Natblomst (Gutkind).
I en romantisk have bor et æterisk englebarn. En skæbnesvanger dag kommer to mennesker forbi og fælder et stort træ. Idyllen er ødelagt, men naturen gemmer stadig på magiske kræfter. Det lyder som et uskyldigt eventyr, men læg nu til, at et af menneskene er et skilsmissebarn, som lige er flyttet til en ny by.

Natblomst er en fantastisk fortælling, der kombinerer tradition og fornyelse; realitet og magi. Cecilie Eken trækker på en børnelitterær arv fra H.C. Andersen og forholder sig samtidig til en aktuel dagsorden om biodiversitet og naturpleje. Bogen fastholder sin læser i et effektivt plot, som hele tiden overrasker, mens det sproglige register rækker fra smuk poesi til autentiske replikker lagt i munden på en presset pubertetspige. Eken undgår klicheer ved at bruge en subtil humor, der aldrig taler hen over hovedet på barnet. Natblomst er på samme tid et udfordrende og solidarisk værk.

Indstiller: Anna K. Skyggebjerg.

Rakel Haslund-Gjerrild: Adam i Paradis (Lindhardt og Ringhof).
Den læser sig som ét langt tilbageholdt åndedræt, Rakel Haslund-Gjerrilds mirakuløse historiske roman Adam i Paradis.

Det er begyndelsen af 1900-tallet i en perfekt udsmykket verden af i går, befolket af skønånder i italienske kunstnerkolonier og svedende, stønnende soldater. I centrum står kunstneren Kristian Zahrtmann, som Haslund-Gjerrild skriver sig ind i med historisk nysgerrighed og luksuriøs følsomhed.

Forfatteren matcher Zahrtmanns malerstil: absolut svulstighed iscenesat med en maestros kontrol. Det er frydefuldt forpint, nærved tantrisk læsning; rørende og komplekst menneskeklogt.

Zahrtmann bliver i Haslund-Gjerrilds hænder årets mest charmerende, sammensatte hovedperson, frygtelig hæmmet og totalt ekstravagant, en henrivende gammel queen, der har fået nyt litterært liv.

Det er portrætkunst og litterær luksus fra allerøverste hylde.

Indstiller: Linea Maja Ernst.

Klaus Høeck: Password (Gyldendal).
Vores førende systemdigter – eller hvorfor ikke for en gangs skyld bare: digter – Klaus Høeck skal jo ikke prisnomineres, bare fordi han bedyrer, at hans seneste digtsystem, Password, også er hans sidste. Men fordi han i sit 84. år er i sit livs form med dens, formens, perfekte og halsbrækkende, højst forunderlige balance mellem total systemkontrol – lutter firdobbelte haikuer, 17+17+17+17 stavelser – og en nærmest anarkistisk frihed i forhold til stof og toneart, alt lader sig i hvilket som helst humør skrive om, også noget så poetisk traditionelt som hylden, så stikkende hymnisk: »og hylden blomstrer/ breder sig som et rygte/ over skov og land// sender sin stærke/ lugt af kattepis ud i/ næseborene// fortæller sit e/ ventyr der er sandere/ end brødrene grimms// hylden har dansk land/ brug ikke fået bugt med/ gud være lovet.«

Indstiller: Lars Bukdahl.

Henrik Skov Kristensen: Gestapos fangelejre i Danmark. Horserød 1943-44. Frøslev 1944-45, (Gyldendal).
I maj 1945 forlod det tyske vagtmandskab lejren i Frøslev og deres danske fanger, men de efterlod også et omfattende papirmateriale om lejrens drift, der i dag udgør det formodentlig mest intakte arkiv fra det mægtige tyske lejrsystem. Dette arkiv udgør det primære grundlag for historikeren Henrik Skov Kristensens værk om besættelsesmagtens lejre i Danmark: Horserød og Frøslev, hvor flere end 8.000 danske statsborgere blev interneret. Den dramatiske historie bringer meget nyt om de danske og tyske myndigheders forvaltning og det tyske lejrmandskab, men i lige så høj grad om fangernes erfaringer. Det lykkes i mange tilfælde at komme ganske tæt på de forskellige fangegruppers hverdag, deres bekymring for fremtiden og ikke mindst deres interne selvforvaltning. Solide værker om Besættelsen baseret på omfattende kildestudier er der langt imellem, men med Gestapos fangelejre i Danmark har vi fået en udgivelse, der går imod den tendens.

Indstiller: Claus Bundgård Christensen.

Peter Nielsen: Med fortællingen går jeg i døden (Informations Forlag).
I sin bog om den nye europæiske romankunst undersøger Peter Nielsen romangenrens skiftende former fra 1945 og frem til i dag og gør forvandlingen til et europæisk anliggende. Hovedpåstanden i bogen er, at litteraturen, og i særlig grad romanen, er »eksistentiel historieskrivning« og den kunstform, »hvor de store samfundsomvæltende begivenheder for alvor bliver forstået, og hvor de grundlæggende forudsætninger for disse skred i vores kultur og samfund bliver analyseret i dybden«. Ifølge dette litteratursyn står romanen ikke i modsætning til tilværelsen; at læse (og skrive) romaner er tværtimod en måde at beskæftige sig med tilværelsen på.

Det er umuligt ikke at blive smittet af Peter Nielsens livslange betagelse af romanen og dens forfattere, og han fortjener hæder for dette værk, der både fungerer som inspirerende læseguide og passioneret forsvar for litteraturen.

Indstiller: Kathrine Tschemerinsky.

Bjørn Rasmussen: Forgabt (Gyldendal).
I Forgabt fremskriver Bjørn Rasmussen et både rodet og bevægende portræt af et skrøbeligt digterjeg. Jeget lever i pagt med naturen midt i storbyen nær Brabrandsøen, som han bogen igennem kredser rundt om med sin hund i en stilfærdigt desperat jagt på struktur og sjælero. Rasmussens sætninger stolprer sludrevornt og angstplaget afsted i en pendlen mellem manisk intensitet og bedøvet resignation. Med selvudleverende patos, latterlighed og inderlighed snubler bulletinerne fra digterens dagligdag på hver eneste side over ubærligt klare indsigter om livet og ensomheden. Digtsamlingen fremstår på samme tid ekstremt privat og som en åbenbaring af almenmenneskets ansigt i Brabrandsøens spejl. Et sted mellem knækprosa og lyrisk digtning skaber Rasmussen et tilgængeligt, men yderst forfinet formsprog, der gør Forgabt i stand til at lodde eksistensens mørkeste dybder med bagatellens luftighed.

Indstiller: Lasse Winther Jensen.

Charlotte Weitze: Rosarium (Gutkind).
Hvis nogen skulle opfylde actionbotanikken, måtte det naturligvis være Charlotte Weitze, der igennem 25 år har udviklet sit helt eget litterære univers under indflydelse af sagn, folketro og elementære romandyder som plot og komposition.

Selv målt med hendes egen alen er Rosarium en stor roman. Sprogligt er den en floral foræring af flyverøn og engelsød, ulvefod og padderokke – kompositorisk er den en lystfuld og uhyggelig rejse ind i en verden af eventyr og moderne biokemi, hvor planter både kan være vores sexpartnere og true os på eksistensen.

Med en prosa, der selvfølgeligt trækker på alle fem-seks sanser, væver Charlotte Weitze tre fortællinger i tre distinkte genrer sammen til én virtuos roman, der nok trækker på tidens store emner som transkønnethed, biodiversitet og pandemier, men samtidig transcenderer dem i en eksplosion af folkloristisk fortælleglæde.

Indstiller: David Jacobsen Turner.

Sådan stemmer De

Følg instruktionen på weekendavisen.dk/litteraturpris

Afstemningen slutter fredag den 14. januar 2022 ved midnat.

Vinderen offentliggøres fredag den 28. januar 2022.

Weekendavisens Litteraturpris er på 100.000 kroner og uddeles med støtte fra Den Berlingske Fond.

Tidligere vindere af prisen
1980: Suzanne Brøgger: Brøg
1981: Marie Hammer: Forsker i fem verdensdele
1982: Villy Sørensen: Ragnarok
1983: Jørgen Chr. Hansen: Knæleren
1984: Poul Behrendt: Bissen og dullen
1985: Anna Sophie Seidelin: Genfortælling af det nye testamente
1986: Bent William Rasmussen: En dag i Amerika
1987: Peter Bastian: Ind i musikken
1988: Peter Høeg: Forestilling om det tyvende århundrede
1989: Ib Michael: Kilroy Kilroy
1990: Peter Seeberg: Rejsen til Ribe
1991: Søren Ulrik Thomsen: Hjemfalden
1992: Birgitte Possing: Viljens styrke. Natalie Zahle – En biografi
1993: Benny Andersen: Denne kommen og gåen
1994: Pia Tafdrup: Territorialsang
1995: Peter Schepelern: Filmleksikon
1996: Bettina Heltberg: Hvor der handles
1997: Knud Sørensen: En tid
1998: Anne Marie Løn: Dværgenes dans
1999: Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Mands minde
2000: Joakim Garff: SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi
2001: Kristian Ditlev Jensen: Det bliver sagt
2002: Bent Jensen: Gulag og glemsel
2003: Jens Andersen: Andersen. En biografi
2004: Jørgen Jensen: Danmarks oldtid, bind 1-4
2005: Jørgen Leth: Det uperfekte menneske
2006: Knud Romer: Den som blinker er bange for døden
2007: Jens Smærup Sørensen: Mærkedage
2008: Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder
2009: Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegard
2010: Birgithe Kosovic: Det dobbelte land
2011: Erik Valeur: Det syvende barn
2012: Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden
2013: Yahya Hassan: Yahya Hassan
2014: Tom Buk-Swienty: Kaptajn Dinesen – Til døden os skiller
2015: Pia Fris Laneth: 1915. Da kvinder og tyende blev borgere
2016: Flemming Rose: De besatte
2017: Naja Marie Aidt: Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog
2018: Niels Brunse: Shakespeares samlede skuespil l-Vl (oversættelse)
2019: Jeanette Varberg: Viking. Ran, ild og sværd
2020: Stine Pilgaard: Meter i sekundet

 

Litteraturprisen uddeles med støtte fra Den Berlingske Fond