Avistid. Hvordan vil København se ud, hvis Enhedslisten bestemmer suverænt?

Fantasirejse til Enhedslistens drømmeby

 

I denne uges Avistid bliver Martin Krasnik taget med ind i en fiktiv fremtid, hvor Enhedslisten med Line Barfod i spidsen har fået fuld kontrol med Københavns kommune. Alle ideer er gennemført. Partiets vilje er blevet til virkelighed.

Prøv bare at læse denne lille bid fra teksten:

»Lad os et øjeblik forestille os et København, hvor Line Barfod får sin vilje hundrede procent. Hvordan ville byen så se ud? Vi bevæger os altså ind i et imaginært København, med partiets egne ord: en helt anden by, hvor vi bor sammen i stedet for at isolere os, hvor fællesskab og bæredygtighed kommer før forbrug, hvor de veluddannede ikke klumper sig sammen, hvor ingen diskrimineres, alle respekteres, og hvor cyklister har forrang, profit har vigepligt. Og nu er vi der. I en rigtig kommune med gamle rødder i marxismen, nye i wokeismen og en lige linje tilbage til Venstresocialisterne, Danmarks Kommunistiske Parti og Socialistisk Arbejderparti, der efter Sovjets sammenbrud slog pjalterne sammen under nyt navn og begyndte at arbejde sig opad.«

Det er skribent Pernille Stensgaard, der sætter ord på den nye virkelighed både i Avistid og i denne artikel: Knytnæveparadiset

Hør ugens Avistid. Med Martin Krasnik og journalist Pernille Stensgaard.

 

Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.