Paladsrevolution. Kidnapningen af Christian 9. skulle bane vejen for en skandinavisk union med hovedstad og parlament i Göteborg. Kupplanerne blev ikke gennemført, og det fik fatale konsekvenser.
Kuppet
Bevæbnede bedsteborgere baner sig vej gennem Gentoftes tusmørke og i retning af den hvidkalkede hovedbygning på Bernstorff Slot. De sætter gang i et veritabelt stormløb mod de royale gemakker og indtager stue efter stue, til de når frem til målet: Christian 9.
Kupmagerne bortfører monarken og fragter ham over sundet til en tilværelse bag lås og slå i statsfængslet i Malmø. Den svenske hær bevæger sig i modsat retning, og en revolutionsregering udråber den svensk-norske konge Karl 15. som afløseren. Danmark er fra nu af en del af en skandinavisk union med fælles statsoverhoved, forbundsforfatning, udenrigspolitik og hærstyrke.
Del: