Jordi Lafebre beynder med slutningen. En dag – altid åbner med kapitel 20, hvor Anita og Zeno, to grånende franskmænd med livlige ansigter, sætter hinanden stævne ved havnen i deres fælles fødeby. De taler fortroligt om fortiden og fremtiden. Til sidst kysser de, for første gang i årtier. »Hvad sker der efter kysset?« vil hun vide. »Det aner vi ikke,« svarer han.

Resten er forhistorie: Det følgende kapitel er nummer 19, og sådan går fortællingen side for side mod sin begyndelse.