Hvad er i grunden mest dystert: flagermusforladte kirkegårde, privatbilisme eller internettets trolde? Det, der kunne lyde som en syret gåde, udgør konklusionerne i tre af den skandinaviske vinters mest tankevækkende udgivelser.

Først Mörkermanifestet af den svenske flagermusforsker Johan Eklöf, dernæst den norske idéhistoriker Eirik Høyer Leivestads Frykt og avsky i demokratiet og så Den bæredygtige stat af den danske sociologduo Rasmus Willig og Anders Blok. Tre bøger, som er mildest talt forskellige i indhold og form.