Det allersidste kapitel. »Hvis jeg er i knibe, så siger jeg, 'der er folk, der er meget mindre end dig, der har tæsket mig.' Hvis du sætter dit ansigt helt op i de andres og bider spidsen af næsen eller sætter en lighter til deres hår, så bliver de forskrækkede. Det er symbolsk, men det virker,« slår Knud Romer fast i det sidste kapitel.

Knud Romer: »Psykotisk ultravold!«

Synet på værdien af den dybe samtale skiller i den grad vært og gæst fra hinanden i dette allersidste kapitel, for mens Knud Romer vil have en florets afstand mellem sig selv og andre mennesker, så vil Hassan Preisler helt ind på livet af Knud, ind bag alle maskerne. Han vil af med personaer, statuer og hånddukker og forbinde sig til den sårbare og stille Knud, som han ved findes et sted derinde.

»Det er jo ikke en floret, du holder op, men er tre meter lang og ekstremt spids lanse!« udbryder Hassan Preisler efter utallige forsøg, der alle ender i lange fortællinger fra en fjern fortid, litteraturreferencer og citater af Rilke og Heidegger.

På den måde kan man sige om det afsluttende afsnit, at det mere er en prolog og epilog til Det næste kapitel, end et egentligt program, og at det på således både er en fuldstændig tryg og fuldstændig forudsigelig afslutning på serien.