I 1995 introducerede den franske antropolog Marc Augé begrebet non-lieux (på dansk: ikke-steder) som karakteristik af lokaliteter, der alene fungerer som transitsystemer: lufthavne, stationer, metroer, motorveje, hoteller, den slags – altså steder, vi opholder os midlertidigt.

Underligt nok var globaliseringens ikke-sted over alle ikke-steder mig bekendt ikke med på Marc Augés eksempelliste. Men intet andet ikke-sted er transitten så enerverende som på et asylcenter.